Børnehuset Ajstrupvej

Børnehuset åbner kl. 6.30, men dagene ser forskellige ud, alt efter om det er i vuggestue og børnehaven. Nederst kan du læse mere omkring strukturen i henholdsvis vuggestuen og børnehave afdelingen og tankerne bag.

Grundtanken er, at understøtte det levede liv og børnefællesskaber.

6.30 - 9.00:

Morgenstunden går med at modtage børn, således børn og forældre kan få sagt farvel på en god måde.

Herefter går børnene i gang med at lege, dels kan det være, at de selv igangsætter en leg sammen med andre børn, og dels kan de  være sammen med en voksen, der f.eks. læser en  bog, sidder ved tegnebordet, eller er i gang  med at bygge med Lego og lignende.

Det er kun i vuggestuen, der holdes formiddagssamling og frugt. Det er kl. 8.30

Formiddagen:

Det er om formiddagen, vi har flest voksne på arbejde, og derfor her vi kan  etablere mindre grupper, og sætte flest aktiviteter i gang.

10.30 - 12.00: Spisning og putning

I vuggestuen spiser børnene, når de er sultne og trætte, det kan godt være før for de mindste. Børnehaven har samling og spiser efterfølgende

12.00 - 14.00

De fleste vuggestuebørn sover, men børn, som sover to lure, er oppe.

Børnehaven går ud på legepladsen.

Eftermiddagen

Børnene tages op af deres middagssøvn, og der spises eftermiddagsmad

Herefter er der mulighed for leg ude eller inde afhængig af vejret. Rollelege, tegne, klippe klistre, bygge med LEGO, spille spil m.m.

Børnene begynder at blive genforenet med far og mor i en lind strøm.

16.00 - 17.00 (mandag og fredag lukker vi kl. 16:30)

Samles børnene fra vuggestuen og børnehaven i fællesrummet og vi hygger den sidste tid.

Hver dag ender med, at alle børn er hentet og alt er ryddet.

Børnehuset lukker.

Formiddagsmad i Børnehuset Ajstrupvej

Omkring kl. 8.30 serverer børnehuset et let frugtmåltid bestående af frugt og brød.

Frokost

Børnehuset Ajstrupvej har madordning med egne produktion. Vi har guldmærket i økologi. 

Eftermiddagsmad

Børnehuset Ajstrupvej har en forældre arrangeret eftermiddagsordning. Ordningen koster 206 kr. om måneden, som betales på en særskilt opkrævning. Køkkenlederen, der er ansat til frokostordningen, har fået ekstra timer til også at stå for eftermiddagsordningen. Der serveres ofte hjemmebagt brød og pålæg samt mælk og frugt. 

Se vores anmærkningsfrie kontrolrapporter her:

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Samarbejde med forældre

Vi tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes tre værdier: Troværdighed, respekt og engagement, samt Børn og Unges tre leveregler: Frihed til ansvar, mod til handling og fokus på muligheder.

I Børnehuset Ajstrupvej bygger vi vores vigtigste værdi på den danske filosof K.E. Løgstrups ord:

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i hans hånd."

Vores menneskesyn tager afsæt i en anerkendende tilgang. Vi ser hvert enkelt individ som noget unikt og værdifuldt. Vi udvikler os i samspil med hinanden. Vi mener, at det er vigtigt, at være mod andre som du ønsker andre skal være mod dig.

Vi tror på fællesskabet; for at finde sig selv må man være en del af et fællesskab. Et fællesskab som børnene er med skabere af og hvor de udvikler sociale færdigheder som at lytte til hinanden og respektere hinanden.

Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

Dit barns udvikling og trivsel

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Børnehuset Ajstrupvej 2022

Del 1: arbejdet med den pædagogiske læreplan

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Der har efter sidste læringssamtale særligt været fokus på progressionsmodellen og handleplanskemaet — inspireret af Allan Carr — og som nu er obligatorisk i alle afdelinger.

Dette fokus har medført, at der er udarbejdet en model for: "Læringsmiljøer for alle børn".

Målet for dette arbejder er at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbuddet og ind i skolen. Det vil sige, at alle afdelinger arbejder ud fra et fælles mindset, inkluderende grund-, børne- og læringssyn og systematik i og omkring praksis.

Dette fokus sikrer, at ingen børn skal være "tilfældig heldig" uanset hvilken afdeling man som børn er en del af og dagtilbuddet tilbyder kvalitetslæringsmiljøer for alle skabt af medarbejderne i de enkelte afdelinger, men med afsæt i samme fundament.

Næste step er at arbejde med: Nest møder dagtilbud.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Erfaringen fra de første år med Den Styrkede Pædagogisk Læreplan viser, at der er forskelle i de enkelte afdelingers arbejde med en systematisk evalueringskultur. Alle afdelinger har evalueret, men der er for store forskelle i blandt andet dokumentationen og systematikken.

Det er besluttet, at der skal arbejdes hen på en systematisk evalueringskultur der er ens i det samlede dagtilbud, således det er muligt at sikre - via opsamling af data - eventuelle justeringer. Fremover vil evaluering af den pædagogiske praksis være i et fast flow på lederteammøderne. (Dette iværksættes når "Læringsmiljøer for alle børn" er færdigbearbejdet og klar september 2022).

Det er aftalt, at progressionsmodellen er den model, der arbejdes med i dagtilbuddet. Denne model understøtter en evalueringskultur og kan dermed regnes for en af de steder, der er systematisk evaluering i de enkelte afdelinger.

Nøgleord for den kommende evalueringskultur: Progressionsmodellen, dokumenteret systematik og opsamling på alle niveauer samt børns trivsel, læring og udvikling og sidst men ikke mindst læring på ledelsesniveau.

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen er inddraget med henblik på beslutning om, hvordan de ønsker sig inddraget i arbejde med læreplanen. Bestyrelsen har ønsket at blive inddraget løbende i udarbejdelsen via oplæg, debatter, praksiseksempler, løbende evalueringer, resultater og ikke mindst den dynamiske løbende justering i læreplanen, med mulighed for indflydelse.

I hvert bestyrelses år er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan på dagsordenen, hvor der opsamles og ses fremad. Fremover vil der på hver andet bestyrelsesmøder være et punkt: "Erfaringer fra arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan". Erfaringer fra de enkelte afdelinger inddrages løbende på bestyrelsesmøderne med henblik på videndeling og inspiration og til fri afbenyttelse af de øvrige afdelinger.

Dagtilbudslederen og medarbejdernes repræsentanter i dagtilbudsbestyrelsen kommer med oplæg, fortælling, erfaringer og resultater fra dagligdagen omkring læreplanen.

Del 2: evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

Evaluering 1

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Børnehuset Ajstrupvej har det seneste halve år arbejdet med et Tema over 3-4 måneder. Læringsmiljøet bygger på den æstetiske tilgang og lystfyldte læringsmiljøer. Det vi vil undersøge og evaluere på er: Kommer vi omkring alle læreplanstemaer ved at arbejde med et tema over længere tid, hvor der tages udgangspunkt i børneperspektivet og en vekselvirkning med, at det er de voksne, der sætter rammen og griber børnenes påfund.
I foråret 2022 var det overordnede tema "Havet". Vi forsøger at fange børnenes input, det de bliver optaget af. Kommer vi omkring de 6 læreplanstemaer på den måde?
De forskellige grupper var optaget af forskellige ting:
De yngste havde en legende tilgang til at starte med. Mon der er sørøvere ved standen? Sørøverne fangede forskellige fisk, når de fiskede efter mad.
De ældste arbejde med naturvidenskab fra starten. En brainstorm over alle de fisk/dyr de kendte i havet. Der blev lavet en sildehaj i naturlig størrelse ud af papir.
Alle grupperne vekslede mellem at være på bustur til stranden og værkstedsarbejde.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Hver gruppe har hver måned lavet en opsamling: Findes der et eller flere praksiseksempler på, at vi har været omkring de 6 læreplanstemaer og et barn eller børnene som gruppens progression. På den måde kan man justere ind, om der er et af læreplantemaerne, vi ikke er kommet omkring. Hvordan kan det integreres?

Dokumentationen er praksiseksempler. Disse er skrevet ind i skemaer på teammøderne, som afholdes hver måned.

Desuden er der taget billeder løbende, som er lagt ud på Aula. Da der har været et æstetisk fokus — som netop lægger op til at børn får mange sprog — er der også tegninger, og andre børneproducerede produkter.

Praksiseksemplerne er gode til at evaluere på, om vi kommer omkring læreplantemaerne.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Vi fandt ud af er, at vi stort set kommer omkring læreplantemaerne for hver måned i alle grupperne. Var der et enkelte læreplantema, som ikke var repræsenteret så meget, var det meget let at få sat fokus på ind i det lystfyldte læringsrum og bevare børneperspektivet.

Hver måned evaluerede alle grupperne, hvorledes de kom omkring læreplantemaerne, med praksiseksempler.

Den alsidige personligheds udvikling - ved at arbejde i tema over længere tid, bliver der mange gentagelser og børnene får mere mod og kommer til at mestre. Det kunne f.eks. ses ved turene til stranden, børnene udforskende mere og mere. I værkstedet fik mange mere og mere gå på mod, og stolede på egne evner til at skabe.

Den sociale kompetence: Der blev både arbejdet med individuelle opgaver, men også fællesskaber. Grupperne var forholdsvis små og godt normeret. Det betød, at der var tid til at arbejde med at skabe plads til alle, konfliktløsninger, så konflikterne var meget få.

Det kommunikative og sprog: Børnene fik et mere nuanceret sprog omkring temaet. Når man genbesøgte steder, talte man i bussen om: Hvad mon vi finder ved standen i dag?

Krop, sanser og bevægelser: At være ved standen er en sanselig oplevelse. At lave en sildehaj i naturlig størrelse giver en kropslig fornemmelse af, hvor stor den er. At arbejdet i værkstedet kræver håndværk. Den æstetiske tilgang handler meget om, at børn lærer gennem kroppen. Børnene blive hurtigere og mere sikre i at gå på den lange trappe oppe fra bussen og ned til stranden.

Natur, science og udeliv: Temaet har lagt op til, at vi tog på mange busture til stranden. Så børnene har været ved standen adskillige gange. Vi har være meget ude. Børnene har øvet sig i at udforske stranden, eksperimentere med materialerne og at set nøje efter. De har kunne se forskelle fra gangen før, der er blevet tegnet "fisk" med materialerne, de har fundet på stranden, der er blevet bygget sørøverskib

Kultur, æstetik og fællesskab: Vores værkstedsarbejde giver børnene æstetiske oplevelser, indtryk bliver til udtryk. Rollelegen med sørøver er også kulturskabende. Der var indkøbt bøger både faglitteratur og skønlitteratur, der omhandlede temaet.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi er har dokumenteret, at denne måde at arbejde holistisk med læreplanen på gør, at vi rent faktisk også kommer omkring alle læreplantemaerne.
Dog ønskede det pædagogisk personale mere tid til bevidst at kunne stoppe op og reflektere over praksiseksemplerne og derved skabe justeringer undervejs.
Inden for hvert læreplantema er der to mål — kommer vi omkring hvert enkelt tema grundigt nok?
F.eks. fandt vi ud af ved evalueringen til allersidst, at udtrykket 'dramme' ikke var blevet anvendt i flere af grupperne. I det hele taget kroppens udtryk var blevet nedtonet. Der med ikke sagt at der ikke var fokus på krop og bevægelse. For ved havet skulle børnene gå op og ned af en lang trappe, grupperne så en progression hos børnene i forhold til at gå på trapper.

Vi fortsætter med at arbejde i længerevarende temaer efter sommerferien: September - november 2022

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi har nu dokumenteret, at vi når omkring læreplanstemarene ved at arbejde ud fra en holistisk tilgang. Det giver os en sikkerhed i at fortsætte temaarbejdet og tage udgangspunkt i børneperspektivet. Så i efteråret 2022 vil vi igen arbejde med tema over 3 måneder.

Denne indsigt kan vække nysgerrighed omkring, hvordan vi kommer omkring læreplantemaerne i løbet af dagens øvrige læringsrum: til samling, under måltidet, om eftermiddagen, i morgenstunden.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

At arbejde i temaer og i form af en æstetiske tilgang har være Børnehuset Ajstrupvejs dna i længere tid. Dog har temaarbejdet været 3 ugers intensivt forløb. Det giver meget mere at arbejde i et bestemt tema over længere tid — mindst 3 måneder. Det, at vi har evalueret hver måned i forhold til, om vi så også kom omkring alle 6 læreplanstemaer, her skærpet pædagogernes bevidsthed omkring at arbejde inden for dem alle.

Det vil være en god øvelse at bringe med fremadrettet.

Evaluering 2

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

I forbindelse med arbejdet i længerevarende tema og at have den æstetiske tilgang til læringsmiljøer: Her er vi nysgerrige på pædagogens rolle. Ved æstetisk virksomhed beskrives pædagogens rolle som både kulturformidler og kulturskaber.
Vi bliver optaget af:
Hvordan balancer det pædagogiske personale mellem at være styrende og samtidig være improviserende. Hvordan skaber/leger vi med børnene og griber deres bolde. Derfor var nysgerrigheden på at være kulturskaber og medskaber.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vores p-dag i marts 2022 handlede om 'Pædagogen som kulturformidler og kulturskaber'.
Der blev taget udgangspunkt i forsker Merete Conett Sørensens forskningsprojekt "Magi i dagtilbuddet"

I slutningen af dagen udfyldte alle medarbejder et skema omkring deres kompetencer i forhold til at være kulturskaber - styrker og udfordringer inden for følgende områder:

• at inddrage børnenes ideer - at gribe børnenes bolde og gøre det til noget kollektiv
• at improvisere
• æstetisk formsprog - hvilke er jeg stærk i, og hvilke har jeg udfordringer med?
• "Ingen facitliste" - hvordan forholder jeg mig til dette - er jeg åben og udenfor fortolkning?
• at balancere mellem det planlagte og at improvisere og inddrage børnenes ideer

Praksiseksempler
Værkstedsarbejdet, efterbearbejdningen
• Op og ned, nogen ting er blevet grebet, hvad er børnene optaget af
• Tog hjem, og vi kom hjem og skulle lave snegle
• Rigtig god energi og optagethed, men så går energien død, "nej lav lige en mere".

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Denne form for data går på at udvikle pædagogerne — at de får mulighed for selvrefleksion.
Efterfølgende er der grundlag for at skabe en personlig — eller gruppens øvebane.

Det er et redskab til, at pædagogerne får øje på deres styrker og nærmeste udviklingszoner.
Nå pædagogerne er i udvikling, så øges kvalitetens i læringsfællesskaber til glæde for børnene — her er der især lagt vægt på at skabe læringsfællesskaber som er lystfyldte og tager børneperspektivet indefra.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi fandt ud af, at improvisation og det at kaste sig ud i leg sammen med børnene kan være en udfordring. De fleste vil gerne have styringen og kontrollen.

Det hele udspringer sig i et forskningsarbejde "Magi i dagtilbuddet" - her arbejdes der med æstetisk virksomhed, som vi Børnehuset Ajstrupvej længe har haft fokus på.
Børnehuset Ajstrupvej fik et oplæg af en af forskerne Merete Conett Sørensen.
Hun vil gerne deltage i et forskningsforsøg hos os, hvor vi arbejder med pædagogen som kulturformidler og kurturskaber.
For at det skal blive en realitet søger vi BUPL's udviklingsfond september 2022.
Der skal penge til — blandt andet for at personalet får mulighed for at arbejde med data indsamling og refleksion og feedback.

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi ved i forvejen, at pædagogens kompetencer er altafgørende for at skabe gode læringsmiljøer. Vi kan ændre vores tilgang og derved skabe udvikling og trivsel hos børnene.
Når vi arbejder med udvikling af personaler, kalder det på tid. Tid til indsamling af data — det kunne være video af medarbejdere, når de arbejder med Temaet, så der kan gives feedback. Det kunne også være i form af praksisbesøg.

Systematikken og muligheden for feedback er vigtig.
For at skabe udvikling og forandring kræve det, at der er opfølgning på øvebaner.
Den pædagogiske leders insisterende og vedholdenden er ligeledes en afgørende faktor for, at der kan skabes forandring og udvikling.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Det kunne være spændende, om vi på dagtilbudsniveau havde en politik omkring udvikling af personalet — i form af praksisbesøg og efterfølgende feedback/sparring.

Det er arbejdsmetoder, som også indgår under stærkere læringsfællesskaber.