Dit barns udvikling og trivsel
I Beder-Malling Dagtilbud tager vi afsæt i en anerkendende tilgang. Vi ser hvert enkelt individ som unikt og værdifuldt.
At alle mennesker skal behandles lige, men ikke ens. Det er vigtigt, at alle bliver set og anerkendt som den, man er. Det er vigtigt at være mod andre som du ønsker andre skal være mod dig. Samtidig har det også stor betydning, at være en del af et fællesskab, da vi udvikler os i samspil med hinanden. Mennesket bliver til menneske i sine relationer med andre mennesker.
Vores mål er at skabe gode, sunde og udviklende rammer for de børn, der er i vores dagtilbud, da dit barns udvikling og trivsel er vigtig for os.
Det er Beder-Malling Dagtilbuds vision, at vi vil medvirke til at give det enkelte barn en god barndom og et godt fundament, så det er ruste til at begå sig godt i livet og vi vil være med til at at skabe sammenhæng i barnets opvækst fra 0-6 år. Vores mål er at udvikle glade, sunde børn med selvværd. Personligt robuste, livs duelige og kreative børn, som dermed er rustede til at møde fremtidens udfordringer.
Børnene skal have mulighed for at have en sjov, tryg og udviklende hverdag. En hverdag præget at nærvær, samvær og tid.
Vi vil medvirke til at udvikle sociale og selvstændige børn, der har selvværd og selvtillid, der gør det muligt for dem at indgå i forpligtende fællesskaber.
Vi vil medvirke til at skabe gode relationer. Vi vil have fokus på den pædagogiske indsats og på etablering af læringsmiljøer, der retter sig mod barnet i relation til andre børn og voksne og i relation til de konkrete omgivelser. Vi arbejder løbende med, at udvikle vores pædagogik gennem bl.a. de styrkede læreplaner.
Vores udgangspunkt er, at børn er forskellige. De har forskellige forudsætninger for at udfolde sig i kraft af alder, køn og evner samt de er forskellige i forhold til, hvad der interesserer og begejstrer dem. I Beder-Malling Dagtilbud har vi følgende rammer for læring:
- Børn lærer optimalt i trygge rammer, hvor tillid, omsorg, respekt, anerkendelse og nærvær er nøgleordene.
- Børn lærer ved at iagttage og lytte. De bliver inspireret, imiterer og begynder efterhånden at handle mere og mere selvstændigt ud fra de erfaringer, de tilegner sig.
- Børn lærer i samspil med andre; barn-barn og barn-voksen.
- Børns læring og udvikling sker i relation med andre. Når børn undrer sig, når børn og voksne undrer sig sammen eller når den voksne / det store barn sætter gang i en aktivitet (leg), som det mindre barn selv udvikler eller udvinder læring af.
Gode links
Pædagogisk læreplaner
Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven sætter rammerne for målene med 6 temaer, hvis forskellige indgange til det gode børneliv, skal være med til at sikre, at der i det enkelte dagtilbud arbejder alsidigt med at styrke barnets udvikling.
Den pædagogiske læreplan skal ikke ses som et stift arbejdsredskab, hvor man arbejder med enten det ene eller det andet tema. Læreplanen skal snarere betragtes som en pædagogisk platform for den praksis der dagligt udfolder sig, hvor voksne og børn har en hverdag sammen. De seks temaer er umulige at skille ad, da de alle repræsenterer vigtige egenskaber og læring, som griber ind i og til tider forudsætter, hinanden.
Se Den styrkede pædagogiske læreplan fra Børne- og Undervisningsministeriet.
De pædagogiske læreplaner i Beder-Malling dagtilbud er under udarbejdelse.