Dagplejen i Beder og Malling

I modsætning til dagtilbuddets øvrige afdelinger, er dagplejehjemmet en lille enhed. Dagplejen er kendetegnet ved, at jeres børn oplever en stemning af hjemlig hygge.

Her møder du og dit barn den samme dagplejer, både når du afleverer og henter barnet. Her opstår en meget personlig og tæt relation, med en samtale om dagens oplevelser.

Dagplejeren tilrettelægger dagen alt efter børnenes behov, humør og alder. Det er vigtigt at din dagplejer ved, hvornår dit barn kommer og hvornår du henter, så hun har mulighed for at tilrettelægge dagens aktiviteter.

Dagplejerne prioriterer udelivet højt, går på besøg på legeplads, i skoven, til søen, eller hos hinanden i haverne. De læser, samtaler om bøger, eller om hvad de har oplevet, de synger, danser og bevæger sig, leger rollelege osv.

Dagplejeren tilbyder efter aftale morgenmad. Om formiddagen får alle børn lidt brød. Efter formiddagens aktiviteter er der frokost. Efter maden bliver børnene puttet, og når de vågner fra middagssøvnen, får de eftermiddagsmad.

Herefter er der tid til leg ude eller inde inden barnet hentes.

Dagplejen følger en kostpolitik udarbejdet af Aarhus kommunes Børn og unge – afdeling. Børnene spiser sund mad og vi arbejder hele tiden, på at gøre børnene bevidste om sunde kostvaner.

Det er dagplejerne selv, der står for madlavningen og i den forbindelse sørger for:

• At der er en god atomsfære, hvor måltidet er grobund for socialt samvær og fællesskab.
• At gøre børnene selvhjulpne i forbindelse med måltidet.
• At inddrage børnene i de praktiske gøremål omkring måltidet.
• At maden skal passe til barnets udvikling og alder.
• At man i valget af fødevarer er miljø- og ressourcebevidst.
• At maden tager udgangspunkt i danske kulturtraditioner.
• At maden følger de generelle anbefalinger fra fødevarestyrelsen.
• At fødselsdag er noget særligt og at der derfor må serveres kage.

Der tilbydes morgenmad (aftal det med dagplejeren), formiddags brød/vand/mælk, frokost/vand/mælk og eftermiddags brød og frugt/vand/mælk.

Special og diætkost skal være lægelig begrundet.

Såfremt barnet skal have specialkost, medbringes det hjemmefra.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Overgangen fra hjemmet til dagplejen er en spændende og udfordrende tid, for både barn og forældre.

Barnets opstart i dagplejen vil altid være præget af et individuelt hensyn til jeres barn.

• Barnets reaktioner på overgangen er naturligt.
• Barnets reaktioner kan være meget forskellige

og kan komme til udtryk både hos dagplejer og derhjemme. Det er vigtigt, at du sætter god tid af til indkøring, hvilket er med til at hjælpe barnet i overgangen.

Al information om barnet er nødvendig imellem hjem og dagpleje!

Når barnet er ca.14 mdr. og 2½ år tilbyder vi en status-udvikling samtale hvor forældre, dagplejer og pædagogisk leder samtaler om jeres barns udvikling og trivsel.

Samtalen foregår i dagplejehjemmet i middagsstunden, hvor børnene sover.

Har I behov for øvrig samtale om jeres barns udvikling og dagligdag, stiller dagplejeren og den pædagogiske leder sig gerne til rådighed, med pædagogiske metoder, mål og handleplan.

I dagtilbuddet afholdes forældremøder med forskellige temaer om børns udvikling.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Samarbejde med forældre

Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik i dagplejen.

Vores daglige pædagogiske arbejde med børnene er baseret på tre kerneværdier.

Nærhed/opmærksomhed: Udgangspunktet i dagplejen ligger i den trygge og nære relation, der opstår mellem dagplejeren, barnet og dets forældre. Derfor værdsætter vi det nære møde, hvor personlig og ærlig omsorg anses som en selvfølge.

Selvstændighed: Vi værdsætter den frihed og oprigtighed, som det selvstændige arbejde i hjemmet muliggør. Samtidig tilstræber vi at blive udfordret fagligt, såvel som personligt.

Læring: Af samme grund er det vigtigt for os at være fagligt opdateret. Vi anerkender især de faglige læreplanstemaer som værende af høj pædagogisk værdi.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

Dit barns udvikling og trivsel

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan: Dagplejen i Beder og Malling 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Der har efter sidste læringssamtale særligt været fokus på progressionsmodellen og handleplanskemaet — inspireret af Allan Carr — og som nu er obligatorisk i alle afdelinger.

Dette fokus har medført, at der er udarbejdet en model for: "Læringsmiljøer for alle børn".

Målet for dette arbejder er at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbuddet og ind i skolen. Det vil sige, at alle afdelinger arbejder ud fra et fælles mindset, inkluderende grund-, børne- og læringssyn og systematik i og omkring praksis.

Dette fokus sikrer, at ingen børn skal være "tilfældig heldig" uanset hvilken afdeling man som børn er en del af og dagtilbuddet tilbyder kvalitetslæringsmiljøer for alle skabt af medarbejderne i de enkelte afdelinger, men med afsæt i samme fundament.

Næste step er at arbejde med: Nest møder dagtilbud

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Erfaringen fra de første år med Den Styrkede Pædagogisk Læreplan viser, at der er forskelle i de enkelte afdelingers arbejde med en systematisk evalueringskultur. Alle afdelinger har evalueret, men der er for store forskelle i blandt andet dokumentationen og systematikken.

Det er besluttet, at der skal arbejdes hen på en systematisk evalueringskultur der er ens i det samlede dagtilbud, således det er muligt at sikre - via opsamling af data - eventuelle justeringer. Fremover vil evaluering af den pædagogiske praksis være i et fast flow på lederteammøderne. (Dette iværksættes når "Læringsmiljøer for alle børn" er færdigbearbejdet og klar september 2022).

Det er aftalt, at progressionsmodellen er den model, der arbejdes med i dagtilbuddet. Denne model understøtter en evalueringskultur og kan dermed regnes for en af de steder, der er systematisk evaluering i de enkelte afdelinger.

Nøgleord for den kommende evalueringskultur: Progressionsmodellen, dokumenteret systematik og opsamling på alle niveauer samt børns trivsel, læring og udvikling og sidst men ikke mindst læring på ledelsesniveau.

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen er inddraget med henblik på beslutning om, hvordan de ønsker sig inddraget i arbejde med læreplanen. Bestyrelsen har ønsket at blive inddraget løbende i udarbejdelsen via oplæg, debatter, praksiseksempler, løbende evalueringer, resultater og ikke mindst den dynamiske løbende justering i læreplanen, med mulighed for indflydelse.

 I hvert bestyrelses år, er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan på dagsordenen, hvor der opsamles og ses fremad. Fremover vil der på hver andet bestyrelsesmøder være et punkt: "Erfaringer fra arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan". Erfaringer fra de enkelte afdelinger inddrages løbende på bestyrelsesmøderne med henblik på videndeling og inspiration og til fri afbenyttelse af de øvrige afdelinger.

Dagtilbudslederen og medarbejdernes repræsentanter i dagtilbudsbestyrelsen kommer med oplæg, fortælling, erfaringer og resultater fra dagligdagen omkring læreplanen.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

Evaluering 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi satte fokus på vores samlinger i legestuegrupperne. Her er ofte stor diversitet i alder, så det er vigtigt at kigge på dette i forbindelse med planlægningen af de pædagogiske aktiviteter, så alle bliver mødt i nærmeste udviklingszone. Her har overvejelserne været omkring hvilken betydning samlingen har for børnenes udvikling og læring i det store fællesskab, og hvordan vi pædagogisk rammer forskellen aldersmæssigt. Hvad er det helt konkret børnene skal øve sig på i det store fællesskab?
Vi har derfor haft fokus på, hvad det er for rammer og stilladser, det har kaldt på for at skabe læringsmiljøer og øvebaner, som understøttede de pædagogiske mål og børnenes læring.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi har arbejdet med progressionsmodellen som det skriftlige fundament på indsatsen, og det vil sige, at alle tre legestuegrupper hver især har udfyldt en progressionsmodel. Forløbet har været over en minimumsperiode på 3 måneder før en evaluering.
Dataindsamlingerne har bestået af video, observationer, evaluering fra gang til gang (børnene er i legestue en gang om ugen) med opsamling og justering i forhold til børnene i gruppen og dagsform. Gruppen kan variere fra gang til gang — fx på grund af gæstebørn.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Det viste sig, at strukturering og organisering af læringsmiljøet havde stor betydning i forhold til børnenes læring, trivsel, og dannelse. Ved at dele legegruppen op i to aldersinddelte grupper, var det også meget nemmere at opfylde vores pædagogiske målsætninger og tilpasse aktiviteten til den enkelte gruppe. Størrelsen på grupperne havde også stor betydning.
Det var tydeligt, at børnene fik meget større mulighed for at deltage med de aldersopdelte og mindre grupper, og dagplejerne oplevede, at der blev skabt rum til større nærvær til det enkelte barn og understøtte og stilladsere det enkelte barn i NUZO. Der blev givet større plads til børneperspektivet — og dermed børnenes input — frem for en voksenstyret samling.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi fik meget tydeligt set, hvad en målrettet og evaluerende tilgang til vores læringsmiljø betyder for børnenes læring og trivsel. Organisering af de to aldersinddelte grupper til samlingen i legestuen er nu en fast del, og det har været tydeligt for dagplejerne, at denne organisering har haft stor betydning for kvaliteten af samlingen for både børn og dagplejere.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Det, at vi haft dette fokus på samlingen — og de erfaringer vi har fået i den forbindelse — har gjort, at vi automatisk er blevet opmærksomme på kvaliteten i alle vores andre læringsmiljøer så som overgange, garderobe, spisning etc. fordi vi ser, hvad det betyder for børnene. Vi har inddraget læreplanen som et naturligt fundament i organiseringen og i det, der planlægges for børnene. Den løbende evaluering giver stor kvalitet i hverdagen.

Evaluering 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi blev nysgerrige på at kigge på vores pædagogiske læringsmiljø omkring den upåagtede pædagogik. Grunden til denne nysgerrighed er, at den upåagtede pædagogik er en meget stor del af børnenes dag i dagplejen.
Vi blev optaget af, hvordan vi med den pædagogiske læreplan som ramme for vores nysgerrighed kan udvikle kvalitetspædagogik ind i de daglige rutiner, både for børnene og dagplejerne.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi har benyttet Marte Meo og video. Vi har valgt netop disse to metoder, fordi de hver især giver mulighed for at se, hvad der foregår i og omkring barnet. Vi har mulighed for at se og evaluere på vores egen tilgang og kontakt med barnet/børnene. Det er en metode, som alle daglejere er fortrolige med.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Det, der blev gjort tydeligt for dagplejerne var, hvor meget læringsmiljøet betyder for den upåagtede pædagogik. Det fik sat fokus på de daglige rutiner, og på hvor stor en del det er af børnenes hverdag i dagplejen/legestuen. Den opmærksomhed har udløst gode refleksioner over, hvor store pædagogiske muligheder der ligger for at have opmærksomhed på den upåagtede pædagogik som et redskab til at arbejde med læreplanen og kvaliteten ind i de daglige rutiner. 

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Det, som har været den helt store øjenåbner i den her evaluering er, at dagplejerne har opdaget, hvor stor en del rutinerne fylder i hverdagen, og hvor meget rutinerne betyder for børnenes læring og trivsel. Så har evalueringen også vist dagplejerne, hvor meget de allerede arbejder med læreplanen i rutinerne, og det fokus har automatisk udløst et kvalitetsløft bare pga. opmærksomheden omkring den upåagtede pædagogik.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Evalueringen har overordnet set været med til at lave et generelt løft i den pædagogiske kvalitet, fordi der er kommet opmærksomhed på og omkring den upåagtede pædagogik. Det har givet en tydeligere forståelse af hvilken betydning, som læringsmiljøer har, og at de findes i alle situationer og gennem hele dagen.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Vi vil gerne, at den upåagtede pædagogik får en noget mere central og tydelig rolle i arbejdet med læringsmiljøer gennem hele dagen.

Næste skridt:

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi vil fortsat arbejde videre med læringsmiljøerne omkring den upåagtede pædagogik i vores hverdag — både når børnene er i legestuen i det store fællesskab, men også hjemme hos den enkelte dagplejer.
Vi er stadigvæk på en øvebane omkring arbejdet med læringsmiljøet for samlingerne i legestuen, og grupperne øver sig hver især med at arbejde med progressionsmodellen fra SLF. Hele evalueringsdelen arbejdes der også med ud fra KOLB`s læringscirkel.

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

Lige nu er vi på en øvebane, og i den proces er øvelsen at indsamle relevant data og arbejde med metoder til refleksion over den data. Vi anvender bl.a. reflekterende teams, KOLB's, observationer og filmoptagelser som analyse- og refleksionsmetoder af data.