Børnehuset Amaliegården

Dagligdagen er præget af en veksling mellem leg og fordybelse, udeliv og bevægelse, tur ud af huset og meget mere.

DAGENS AKTIVITETER

Madpakker

I Amaliegården har forældrene pt. valgt, at børnene selv medbringer mad til dagen. Det betyder, at børnene har en lille frugtmadpakke med til kl. 9, en frokostmadpakke de spiser ca. kl. 11 og en eftermiddagsmadpakke, de spiser ca. kl. 14.

Til alle måltider serverer vi vand.

Sukkerpolitik

Amaliegårdens forældreråd har udarbejdet vores sukkerpolitik.

Sundhedsstyrelsens anbefaling om mad til de mindste

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke giver børn under tre år rå gulerødder, nødder, popcorn og andre hårde fødevarer, da de kan få det galt i halsen. Derfor skal det ikke med i vuggestuebørns madpakker.

Se vores fødevaresmiley:

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Når du henter og bringer

Morgenstunden i Amaliegården er en hyggestund, hvor vi tager godt imod dit barn, får vinket farvel og eventuelt får en snak med dig som forælder.

Når du kommer og går, skal du tjekke dit barn ind og ud på komme-gå skærmen i gangen ved køkkenet. 

Du skal løbende holde dig orienteret via Aula. I Aula fortæller vi om livet i Amaliegården.

Ved sygdom

Hvis dit barn er syg, skal du taster det ind i Aula under Komme/gå-modulet under 'Fravær'.

Vi kontakter dig altid, hvis dit barn bliver syg i løbet af dagen, idet et sygt barn har behov for særlig omsorg og ro.

I Børn og Unges pjece 'Rask eller syg?' kan du læse anbefalingerne for, hvornår dit barn skal blive hjemme fra institutionen.

Fødselsdage

Når dit barn har fødselsdag, vil vi gerne være med til at at fejre det. Du kan invitere stuen hjem til en fødselsdagsfest en formiddag, eller vi kan fejre det i Amaliegården.

Sikkerhed i Amaliegården

Vores sikkerhedsregler er:

• Indgangslågen skal altid være lukket. Kun voksne må åbne lågen.
• Der må ikke være snore i børnenes tøj, og de må ikke bruge halstørklæder eller cykelhjelm på legepladsen. 
• I vuggestuen serverer vi ikke hårde fødevarer som gulerødder, mandler og nødder med mindre de er kogt, hakket eller revet, da hårde fødevarer giver risiko for kvælning hos små børn.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag. 

Se forældretilfredshedsundersøgelsen 2017 .

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Samarbejde med forældre

Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

Dit barns udvikling og trivsel

2024

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Børnehuset Amaliegården 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Der har efter sidste læringssamtale særligt været fokus på progressionsmodellen og handleplanskemaet — inspireret af Allan Carr — og som nu er obligatorisk i alle afdelinger.

Dette fokus har medført, at der er udarbejdet en model for: "Læringsmiljøer for alle børn".

Målet for dette arbejder er at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbuddet og ind i skolen. Det vil sige, at alle afdelinger arbejder ud fra et fælles mindset, inkluderende grund-, børne- og læringssyn og systematik i og omkring praksis.

Dette fokus sikrer, at ingen børn skal være "tilfældig heldig" uanset hvilken afdeling man som børn er en del af og dagtilbuddet tilbyder kvalitetslæringsmiljøer for alle skabt af medarbejderne i de enkelte afdelinger, men med afsæt i samme fundament.

Næste step er at arbejde med: Nest møder dagtilbud.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Erfaringen fra de første år med Den Styrkede Pædagogisk Læreplan viser, at der er forskelle i de enkelte afdelingers arbejde med en systematisk evalueringskultur. Alle afdelinger har evalueret, men der er for store forskelle i blandt andet dokumentationen og systematikken.

Det er besluttet, at der skal arbejdes hen på en systematisk evalueringskultur der er ens i det samlede dagtilbud, således det er muligt at sikre - via opsamling af data - eventuelle justeringer. Fremover vil evaluering af den pædagogiske praksis være i et fast flow på lederteammøderne. (Dette iværksættes når "Læringsmiljøer for alle børn" er færdigbearbejdet og klar september 2022).

Det er aftalt, at progressionsmodellen er den model, der arbejdes med i dagtilbuddet. Denne model understøtter en evalueringskultur og kan dermed regnes for en af de steder, der er systematisk evaluering i de enkelte afdelinger.

Nøgleord for den kommende evalueringskultur: Progressionsmodellen, dokumenteret systematik og opsamling på alle niveauer samt børns trivsel, læring og udvikling og sidst men ikke mindst læring på ledelsesniveau.

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen er inddraget med henblik på beslutning om, hvordan de ønsker sig inddraget i arbejde med læreplanen. Bestyrelsen har ønsket at blive inddraget løbende i udarbejdelsen via oplæg, debatter, praksiseksempler, løbende evalueringer, resultater og ikke mindst den dynamiske løbende justering i læreplanen, med mulighed for indflydelse.

I hvert bestyrelses år, er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan på dagsordenen, hvor der opsamles og ses fremad. Fremover vil der på hver andet bestyrelsesmøder være et punkt: "Erfaringer fra arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan". Erfaringer fra de enkelte afdelinger inddrages løbende på bestyrelsesmøderne med henblik på videndeling og inspiration og til fri afbenyttelse af de øvrige afdelinger.

Dagtilbudslederen og medarbejdernes repræsentanter i dagtilbudsbestyrelsen kommer med oplæg, fortælling, erfaringer og resultater fra dagligdagen omkring læreplanen.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har evalueret vores læringsmiljøer på legepladsen, fordi vi oplevede konflikter blandt børnene, når vi var på legepladsen. Vi oplevede endvidere, at børnene gav udtryk for, at de kedede sig.
Vi er nysgerrige på, hvad der skaber konflikterne, samt hvorfor børnene siger, at de keder sig.
Vi bruger vest siden og syd siden af legepladsen. Her er der legeredskaber: gynger, sandkasse, en båd, en rutsjebane, samt vores bålhus. Øst siden bruger vi sjældent, da der ikke er legeredskaber.
Vores hypotese er, at da der ikke er legeredskaber på østsiden, er denne side ikke spændende for børnene.
Formålet med denne evaluering var, at mindske konflikter blandt børnene, at udnytte hele legepladsen rundt om huset, at skabe flere spændende læringsmiljøer og at styrke børnefællesskaberne.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi har anvendt følgende data i vores dokumentation af det pædagogiske læringsmiljø på legepladsen: observationer, børneinterviews, progressionsmodellen samt vurderinger.
Vi har valgt de former for data for at få et nuanceret syn på indretning af vores legeplads og for at blive klogere på, hvad indretningen har af betydning for børnefællesskaberne.
Børneinterviews for at få barnets perspektiv, og afprøve vores hypoteser.
Observationer for at blive klogere på, hvad der sker imellem børnene og de voksne, samt børnene imellem.
Progressionsmodellen for at holde fokus på vores mål, holde os selv fast i processen, og se om der sker en udvikling.
Vi har løbende vurderet, vores tiltag og justeret vores handlinger.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Vi så, at børnene manglede steder til fysisk og motorisk udfoldelse. Det viste de ved at kravle op på legehustage samt klatre i de små træer på legepladsen.
Vi så, at der manglede klare retningslinjer for legepladsen. Der var rod i skurerne, legetøjet havde ikke faste pladser, og der manglede legetøj til leg og fordybelse i små grupper. Rummene på legepladsen var ikke kodede, så børnene kunne se, hvad de kunne bruge de forskellige steder til. Vi så, at børnene manglede steder til fordybelse i små grupper.
Vi så også, at vores hypotese om, at der ikke var spændende på østsiden af huset ikke kom fra børnene, men fra de voksne.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi lavede en oprydningsdag, hvor alle legeting fik faste pladser i skuret, og ødelagt legetøj blev kasseret.
Vi lavede legestationer, hvor børnene kan sidde og tegne, lege med biler, lege med ++ osv., her er der rum til fordybelse.
Vi organiserede legetøjet og lavede kasser med biler, tegneting, ++ osv. som fik fast plads i skuret.
På vores årlige arbejdsdag med forældre fik vi lavet bænke til bålhuset. Disse bænke bruges, når vi samles til forskellige aktiviteter. De bruges også i hverdagen til leg i en mindre gruppe af børn. Vi fik lavet en sansehave i gården ved vuggestuen. Gården har tidligere kun været brugt til at vuggestuebørnene kunne sove til middag.
Vi har indkøbt sjippetove, som vi kan bruge på øst siden af huset.
Vi har fået lavet en langsigtet plan for modernisering og genopretning af legepladsen.
Vi er nu godt i gang med at skabe rum til fordybelse, rum til fysisk udfoldelse, rum til stimulering af sanserne, rum til små fællesskaber samt rum til det store fællesskab.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi kan se, at en konkret kodning af læringsmiljøer skaber overblik og ro for børnene. Det mindsker konflikter, og skaber udviklende lege- og læringsmiljøer. De børn, som har svært ved at overskue de store børnefællesskaber og de vide rammer, trives når de kan aflæse rummets funktion.
Vi vil overføre vores viden til indretning af vores rum inden i huset.

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi havde brug for at få kigget på vores læringsmiljø i børnegarderoben, når børnene skulle gå fra leg til spisning. Vi oplevede, at der var larm og uro, at børnene slog og drillede hinanden, at det tog lang tid for børn og voksne at komme igennem garderoben og få vasket hænder og blive klar til spisning.
Vi var nysgerrige på, hvordan vi kunne skabe mere ro samt et godt læringsmiljø for alle børn i garderoben. Vi ville se på de voksnes roller i garderoben.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi benyttede observationer og vurderinger. En pædagog fra den anden gruppe, kom og observerede, hvad der skete i garderoben.
Observationer benyttede vi for at se, hvad der skete imellem børnene og de voksne samt børnene imellem. Vi så også på de voksnes roller i garderoben.
Vurderinger benyttede vi, for at vi hurtigt kunne vurdere og justere de nye tiltag, vi satte i værk.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Vi blev klogere omkring læringsmiljøet i garderoben. Vi kunne se, at der manglede struktur, og at de voksnes roller var uklare. Der var ikke faste voksne de steder børnene havde brug for hjælp. De voksne havde ikke klare forventninger til børnene, hvilket resulterede i, at børnene ikke var klar over, hvor de skulle placere sig.
Vi kunne også se, at fordelingen af børnenes pladser i garderoben var uhensigtsmæssig for nogle børn. 

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi lærte, at for at skabe et godt læringsmiljø er det vigtigt, at de voksne placerer sig faste steder i garderoben, og at det er børnene, som flytter sig. En voksen i garderoben, en på badeværelset og en på stuen. En voksen sidder for enden af garderoben, børnene sidder på deres pladser, de går på skift ud på badeværelset, et barn og en voksen deler madpakker ud, inden alle børn kommer ind på stuen
Det er de voksnes ansvar, at alle børn ved, hvad de skal, og hvad der forventes af dem.
Der er kommet ro på i garderoben. Alle ved, hvad de skal. Børnene snakker og hjælper hinanden. Der bliver talt med lave stemmer. Der er meget få konflikter.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi kan se, at når de voksne er afstemte og har klare roller, så skaber det gode læringsmiljøer for børnene.
Vi har taget denne læring med — bl.a. til vores samlinger, hvor rollerne blandt de voksne er klare. Én er tovholder på samling, én er observatør og én er "flyver".