Kontakt os, så vi kan aftale en tid.

Hvad kendetegner Børnehuset Eghovedvej?

  • Udeliv og naturlegepladser
  • Leg som bevidst pædagogisk redskab
  • Teatret som pædagogisk ressource
  • Venskaber på tværs af alder
  • Unikke fysiske rammer
  • Varm og positiv stemning, blandt børn, personale og forældre

Dette er blot nogle af de sætninger, forældrerådet beskriver vores hus med.

Børnehuset Eghovedvej
Eghovedvej 1
8340 Malling

Vuggestuen
21 47 90 96

Børnehaven
21 47 91 47

Stedfortræder 
Frederikke Henriksen  
Træffes på nummeret til vuggestuen:
Tlf: 21 47 90 96

Læs mere om vores institution i vores velkomstpjece:

Børnehuset Eghovedvej blev bygget i 1977 og er en kommunal daginstitution under Aarhus kommune. Vi er også en afdeling af Beder-Malling dagtilbud, der består af 9 institutioner og 1 dagpleje afdeling.

Børnehuset Eghovedvej er en integreret institution. Det vil sige, at vi modtager børn i alderen 0-6 år. Vi er normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

Børnene er opdelt i et vuggestueteam - ”Vuggeriet” og et børnehaveteam. Hvert barn har en primær pædagog, som har den overordnede kontakt til barnet og forældrene.

Vores hus er indrettet, så hver stue har forskellige funktioner som skaber rum for mangfoldige aktiviteter og lege. ”Vuggeriet” har indrette sig med et legerum, tumlerum og et spiserum. Børnehaven har et stort teaterrum, et lege og konstruktionsrum, et atelier m.m. fællesrummet er institutionens bindeled og det er her vi mødes om morgenen indtil stuerne åbner. Her er der mulighed for at læse bøger i sofahjørnet og der er små hyggekroge, som lægger op til leg med andre ting, end dem der er på stuerne.

Vores struktur giver børnene mulighed for at bevæge sig rundt i hele huset, hvilken muliggøre og tilgodeser børnenes venskaber og giver dem en stor grad af frihed til at vælge til og fra.

Dertil har vi også en stor og alsidig legeplads.

 

 

Vi ønsker at skabe en hverdag, hvor børnene på egne præmisser får mulighed for at udforske børnelivet, uden for megen indblanding og kontrol fra voksne.

Børn har krav på nærværende voksne - voksne, der både har øje for det enkelte barn og for hvad der rører sig mellem børnene.

Respekten for det enkelte barn og evnen til indlevelse og nærvær er hjørnesten i vores pædagogik. Igennem legen udvikler børnene venskaber, fantasi, kreativitet og afprøver grænser - alt sammen noget, der gør børnene i stand til at kunne agere i det sociale liv.

Hos os er læring ikke skoleindlæring, men en procesorienteret øvelse for barnet i at tilegne sig de personlige kompetencer, der er altafgørende for at få et liv med gode relationer til andre mennesker.

I relationerne med børn og voksne tilegner barnet sig konkret læring og færdigheder indenfor: sprog, fysisk udfoldelse, viden om naturen, viden om kulturelle udtryksformer og værdier mm

Vi støtter børnene i deres initiativer og gode ideer og skaber derigennem en hverdag, der er en god blanding af børnenes egne initiativer og aktiviteter igangsat af os voksne.

Vi opfatter planlægning som et praktisk redskab og ikke som et princip, der er styrende og bestemmende for dagens forløb og indhold. 

 

Vi har køkkendame i Børnehuset Eghovedvej, der laver virkelig god og spændende mad. Hun bruger vores egne grønsager, bær og krydderurter. Børnene deltager i køkkenet som en pædagogiskaktivitet. Vi har besøg af jæger og fiskemand, som en del af madkulturen

Vi giver vuggestuebørnene frugt og rugbrød kl. 8.30 i forbindelse med samling.

Børnehavebørnene har mulighed for et stykke rugbrød som stilles frem ved ni tiden.

  • Vi bestræber os på at skabe en hyggelig atmosfære omkring vores måltider. 
  • Vi har fokus på de gode sprogmiljø og fokuserer derfor på at bruge måltiderne til at udvikle børnenes sproglige kompetence. Børnene fortæller til hinanden - øver sig i at lytte - modtager beskeder m.m.
  • Vi øver børnenes selvhjulpethed - de skal selv øse maden op - hælde vand op m.m.
  • Vi gør alt for at måltiderne bliver et tidspunkt hvor børnene trives og derfor giver vi os god tid til at spise med hinanden. Vi ser samværet i måltiderne som en vigtig faktor til udvikling af den sociale kompetence.

Til begge måltider opfordrer vi jer forældre til at tænke sundt.

Se her vores fødevaresmiley:

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Vi har fokus på forældresamarbejde og forældreinddragelse.

Personligt har været på kursus og deltaget i temaaftner om emnet og arbejdet med deres egne personlige øve baner inden for emnet. Jeg har den daglige arbejde har personalet øget fokuseret på, hvordan den daglige kontakt kan gøre det bedre, og hvordan vi gør det, når alle forældre føler sig inddraget i deres børne hver dag på Eghovedvej.

Ledelsen har fokus på, hvordan vi inddrager forældrenes kompetencer i forskellige opgaver indenfor vidensdeling og formidling. Emnerne tages op på forældrerådsmøderne.

På Eghovedvej har vi desuden nogle traditioner som, ud over at markere årets gang og giver børnene nogle dejlige oplevelser, er med til at skabe et godt samarbejde mellem personale og forældre og desuden giver f orældregruppen mulighed for at lære hinanden bedre  at kende.

Forældre / børn / personale arrangementer

  • Arbejdslørdag med efterfølgende spisning.
  • Julefest med juletræ, julemand osv.

 Børn / personale arrangementer

  • Fastelavnsfest med tøndeslagning og forskellige lege.
  • Julefrokost for børnene inden juleferien.

Se Børnehuset Eghovedvejs forældretilfredshedsundersøgelse 2017 .

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på denne lader hver dag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet .

Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

Vi har trivsel som fokuspunkt og har igennem længere tid arbejdet intensivt med kommunikation derom og samarbejdet med forældrene, om de enkelte børns trivsel.

Et andet fokuspunkt er legen som pædagogisk redskab. Som det også fremgår af vores brochure og værdigrundlag, ser vi legen som en vigtig del af hverdagen. Vi arbejder konstant med at udvikle vores pædagogiske praksis omkring børnenes ben og sikre børnene rum og mulighed for at udvikle sig og skabe meningsfyldte sociale relationer gennem legen.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet .

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Børnehuset Eghovedvej 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Der har efter sidste læringssamtale særligt været fokus på progressionsmodellen og handleplanskemaet — inspireret af Allan Carr — og som nu er obligatorisk i alle afdelinger.

Dette fokus har medført, at der er udarbejdet en model for: "Læringsmiljøer for alle børn".

Målet for dette arbejder er at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbuddet og ind i skolen. Det vil sige, at alle afdelinger arbejder ud fra et fælles mindset, inkluderende grund-, børne- og læringssyn og systematik i og omkring praksis.

Dette fokus sikrer, at ingen børn skal være "tilfældig heldig" uanset hvilken afdeling man som børn er en del af og dagtilbuddet tilbyder kvalitetslæringsmiljøer for alle skabt af medarbejderne i de enkelte afdelinger, men med afsæt i samme fundament.

Næste step er at arbejde med: Nest møder dagtilbud.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Erfaringen fra de første år med Den Styrkede Pædagogisk Læreplan viser, at der er forskelle i de enkelte afdelingers arbejde med en systematisk evalueringskultur. Alle afdelinger har evalueret, men der er for store forskelle i blandt andet dokumentationen og systematikken.

Det er besluttet, at der skal arbejdes hen på en systematisk evalueringskultur der er ens i det samlede dagtilbud, således det er muligt at sikre - via opsamling af data - eventuelle justeringer. Fremover vil evaluering af den pædagogiske praksis være i et fast flow på lederteammøderne. (Dette iværksættes når "Læringsmiljøer for alle børn" er færdigbearbejdet og klar september 2022).

Det er aftalt, at progressionsmodellen er den model, der arbejdes med i dagtilbuddet. Denne model understøtter en evalueringskultur og kan dermed regnes for en af de steder, der er systematisk evaluering i de enkelte afdelinger.

Nøgleord for den kommende evalueringskultur: Progressionsmodellen, dokumenteret systematik og opsamling på alle niveauer samt børns trivsel, læring og udvikling og sidst men ikke mindst læring på ledelsesniveau.

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen er inddraget med henblik på beslutning om, hvordan de ønsker sig inddraget i arbejde med læreplanen. Bestyrelsen har ønsket at blive inddraget løbende i udarbejdelsen via oplæg, debatter, praksiseksempler, løbende evalueringer, resultater og ikke mindst den dynamiske løbende justering i læreplanen, med mulighed for indflydelse.

I hvert bestyrelses år er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan på dagsordenen, hvor der opsamles og ses fremad. Fremover vil der på hver andet bestyrelsesmøder være et punkt: "Erfaringer fra arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan". Erfaringer fra de enkelte afdelinger inddrages løbende på bestyrelsesmøderne med henblik på videndeling og inspiration og til fri afbenyttelse af de øvrige afdelinger.

Dagtilbudslederen og medarbejdernes repræsentanter i dagtilbudsbestyrelsen kommer med oplæg, fortælling, erfaringer og resultater fra dagligdagen omkring læreplanen.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

De fysiske rammer på stuen.
Vi oplevede at vores stueinddeling og fysiske rammer ikke fungerede for et nyt barn. Barnet havde nogle vanskeligheder, som stuen ikke var gearet til. Vi blev nødt til at tilgodese barnet og hele børnegruppen i denne proces. Rummets fysiske indretning skulle tage højde for, hvordan vi tilgodeser alle børns trivsel og læring, herunder motoriske udvikling.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi brugte observationer, vurderinger og tegninger af det pædagogiske læringsmiljø.
Grunden til, at vi netop brugte disse metoder, var at problematikken var af fysisk karakter, og vi derved visuelt kunne se det. Det var tydeligt, hvad udfordringerne var, og hvordan vi kunne arbejde med at ændre læringsmiljøet.
Vi observerede, at det nye barn kom i udsatte positioner i det nuværende læringsmiljø på stuen. Herefter lavede vi endnu nogle observationer på, hvornår og hvorfor barnet blev udsat. Vi vurderede derfor på, hvordan vi kunne skabe et nyt læringsmiljø, som kunne tilgodese det enkelte barns mulighed for trivsel, udvikling og dannelse, og samtidig inkluderede alle børn på stuen. Slutteligt lavede vi tegninger over hele stuen, så vi kunne sikre alle børns deltagemuligheder ind i fællesskabet.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Vores data viste klart, hvornår barnet var udsat, og at ved at ændre på læringsmiljøet fik vi skabt et ny sammenhæng, og deltagemuligheder for barnet. Barnet blev nu inkluderet i gruppen, og fik derved mulighed for at være i højere trivsel samt dannelse og udvikling med de andre børn. De andre børn fik ligeledes øjnene op for barnet og inviterede barnet ind i fællesskabet på en ny og mere hensigtsmæssig måde.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Indsigten gjorde, at vi dels ændrede på vores fysiske læringsmiljø, men også den pædagogiske praksis i rummet. Vi ændrede rummets indretning, så rummet gav nogle andre zoner for læringsmiljøerne. Det motoriske læringsmiljø kom ud i rummet, så alle kunne blive en del af det, og det sproglige læringsmiljø blev skærmet. Det pædagogiske personale fik også andre og klare roller i læringsmiljøerne, og definitionen af det pædagogiske personales roller blev tydeliggjort af læringsmiljøet. Disse justeringer er bibeholdt i dag, til gavn for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi er generelt blevet opmærksomme på vores læringsmiljøer i hele institutionen. Alle rum skal indbyde til flere læringsmiljøer, og vores rum skal kodes mere systematisk, således at vi skaber en højere sammenhæng mellem rummenes læringsmiljøer. Hvor skaber vi stille aktiviteter, og hvor skaber vi aktiviteter med høj aerosol. Ved at kode rummene skabes der højere mulighed for børnenes individuelle trivsel og læring.  

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

I vores afdeling har vi fået øjnene op på, at rummenes og personalets kodning har stor betydning for alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Overgangen mellem to pædagogiske aktiviteter.
Det pædagogiske personale oplevede uro og larm, når børnene gik fra en pædagogisk aktivitet over til en anden pædagogisk aktivitet. Børnene havde svært ved at overskue overgangen, og der opstod nemmere konflikter børnene imellem. Dette kunne være mellem samling og anden aktivitet.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Personalet blev opmærksomme på, at overgangene mellem aktiviteterne ikke fungerede. De lavede derfor en progressionsmodel på overgangene, for at få et grundigt datagrundlag at træffe beslutningerne på. 

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Progressionsmodellen gjorde det tydeligt for personalet, at hvis der var forberedt roller for de voksne inden overgangen, mindskede det forvirring hos børnene. Der blev også stillet strukturerede alternative læringsmiljøer op for børnene i overgangen, som skabte en mere overskuelig overgang for børn og personalet.  

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Der blev lavede konkrete tiltag i form af en strukturplan, som gjorde det klart for personalet, hvor de skulle befinde sig i overgangene. Strukturen af personalet har givet børnene større handlemuligheder ind i læringsmiljøet. Denne strukturering af overgange som pædagogisk læringsmiljø, gav færre konflikter i børnegruppen. Justeringen er en del af praksis i dag.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Indsigten i, at organiseringen og strukturen på personalet giver større handlemuligheder for børnene — som skaber trivsel, udvikling og læring — skal implementeres i hele huset. Personaler — som kender deres roller og er forberedt — bliver i læringsmiljøet og giver børnene kvalitet i læringsmiljøerne.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Da ændringerne i vores læringsmiljø er NEST inspireret, giver de anledning til at arbejde NEST principperne ind i læreplanen.