Gå til hovedindhold

Børnehuset Grønnebakken

I Grønnebakken ønsker vi, hver dag at skabe nogle gode positive rammer for alle børn, hvor det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået.

  • Læs op

Indhold

    Hvor der er et skønt fællesskab med plads til leg og udfoldelse, at være nysgerrig og udvikle venskaber. Sådan at det enkelte barn trives, lærer og udvikler sig.

    Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os pr tlf. eller mail, eller komme på besøg.

    Sådan ser her ud

    På legepladsen er der forskellige legeredskaber og beplantning, der indbyder til leg og fællesskab. Den bliver brugt HVER dag og af alle børn. Vores ”Grønnebakke” ligger midt på legepladsen, derudover er der gynger, rutsjebane, sandkasser m.m. Vi har også et dejligt overdækket område samt et bålhus.

    Vi har et dejligt, lyst hus med højt til loftet og masser af plads. Det er enkelt, funktionelt og praktisk indrettet med vægt på æstetik og børnenes egen kunst og kreativ udfoldelse.

    Vi lægger vægt på at Grønnebakken er åbent og indbydende med en god atmosfære, hvor børn og voksne føler sig velkomne. Der er en vuggestue og en funktionsopdelt børnehave.

    Grøn stue, er motorikrummet med plads til bevægelse og leg. Gul stue er til mere stille lege og ro til fordybelse. Rød stue er vuggestuen. Fællesrummet kan rumme os alle. Vi har værksted, tegnerum, dukkekrog samt flere små hygge og legekroge rundt i huset.

    Vi har ”åbne døre”, så børnene en stor del af dagen, kan bevæge sig frit i hele huset og lege på tværs af aldrene, eller trække sig ind i et rum med en mindre gruppe børn.

    Se Grønnebakkens udearealer

    Forrige Næste

    Se Grønnebakkens indearealer

    Forrige Næste

    Grønnebakken er normeret til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

    Børnene er aldersopdelt i 4 grupper, vuggestuen, gruppe 3 - de yngste børn i børnehaven, gruppe 2 - de mellemste børn, gruppe 1 - de ældste børn.

    Vi tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer og laver både planlagte og spontane aktiviteter i dagligdagen, som er præget af leg, fællesskab, kreativitet, udeliv m.m. Barnet er sammen med sin gruppe hver dag, til samling og frokost samt ofte, når vi laver aktiviteter.

    Hver mandag er der skovtur for en gruppe børn og hver fredag har vi bål på legepladsen for alle.

    Vi er 8 pædagoger i huset, 1 pædagogstuderende, 2 medhjælpere, en madmor/kostfaglig eneansvarlig, en køkkenmedhjælper og en pædagogisk leder.

    Hver dag stræber vi efter at barnet oplever et varmt, trygt og positivt miljø, samt bliver mødt med en respektfuld og anerkende holdning og oplever en grundlæggende tillid. Barnet skal hver dag føler sig set, hørt og forstået.

    Børn der er glade og trives, lærer og udvikler sig bedst.

    I Grønnebakken har vi forældrebetalt frokostordning. Der laves hver dag et sundt, ernæringsrigtigt og mættende frokostmåltid til børnene. Vi køber sæson og økologiske råvarer samt har fokus på at mindske madspild.

    Ugemadplan lægges på Aula. En ugemenu består typisk af en fiskeret, hjemmelavet grød, kødret, hjemmelavet suppe eller lignende. Alle retter er suppleret med grønsager. Fredag er der rugbrødsmadder. Til skovturen mandag smøres der madpakker.

    Forældrearrangeret formiddags- og eftermiddagskostordning

    I Grønnebakken har vi forældrearrangeret formiddags- og eftermiddagskostordning. Barnet tilmeldes ordningen via en formular i velkomstmappen, når barnet er begyndt i Grønnebakken. Denne ordning er på valg hvert andet år sammen med frokostordningen.

    Der serveres vand til alle måltider — om eftermiddagen desuden mælk.

    Vi vægter ro, fordybelse og fællesskab under måltiderne. Så der er ro til at koncentrere sig om at smage, spise og snakke om maden.

    Se Grønnebakkens Smiley her.

    Vi stemmer om det

    Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om barnet skal have med madpakke med. Vi stemmer om det hvert andet år.

    Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

    Vi prioriterer samarbejdet med dig som forælder højt. Et samarbejde der bygger på gensidig tillid, tryghed og respekt. Så vi åbent og ærligt kan sige, hvad vi har på hjertet og kan lytte til hinanden.

    Det giver tryghed for barnet, når det mærker en god kontakt mellem os. Et godt samarbejde er ligeså et godt fundament, hvis der opstår problemer, så vi sammen kan finde konstruktive løsninger.

    Af samtaler tilbyder vi den første lige efter barnets opstart, derefter en samtale om året. Er der yderligere behov, finder vi altid tid til det.

    Vi bruger Aula til at informere dig om dagligdagen i Grønnebakken. Aktuelle nyheder og informationer f.eks. fra forældrerådet, madplan, billeder, film m.m., så hold dig orienteret der. Den aktuelle forældretilfredshedsundersøgelse bruger vi aktivt ved at forholde os undersøgende og nysgerrigt til den og justere vores praksis, hvor der måtte være behov.

    Vi vil gerne samskabe med dig som forælder og til stadighed udvikle os. Derfor: Giv os nogle vink om, hvad vi lykkes med og ikke lykkes med. Tag aktiv del i hverdagen og mød op til vores arrangementer. Ved en fælles aktiv indsats kan vi meget mere 😊.

     

    Få indflydelse på hverdagen

    I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

    Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

    Samarbejde med forældre

    Alle børn skal hver dag føle sig set, hørt og forstået i Grønnebakken!

    Vi prioriterer at tage godt imod barnet om morgenen. Da en god start kan have betydning for resten af barnets dag. Vi samarbejder med jer om at skabe et godt ritual for det. F.eks. kan barnet vinke i vores store ”vinkevindue”.

    Vi stræber hver dag efter at skabe et varmt, trygt og positivt miljø, og møde barnet med en respektfuld og anerkende holdning, og at barnet oplever en grundlæggende tillid.

    Vi tager udgangspunkt i barnets aktuelle udvikling og trivsel og tilrettelægger vores pædagogik og tiltag ud fra det. Vi har stor fokus på både det enkelte barn, men også på gruppen og det sociale samspil.

    Er der særlige udfordringer for et barn eller en gruppe, handler vi så tidligt som muligt på det og altid i samarbejde med jer. Vi har stor faglig viden om børn, men I ved mest om jeres barn.

    Dit barns udvikling, læring og trivsel er rigtig vigtig for os, derfor bliver samarbejdet med jer forældre omkring dette vægtet højt i Grønnebakken.

    Vi arbejder løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

    Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

    Dit barns udvikling og trivsel

    Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Børnehuset Grønnebakken 2022

    DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

    Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

    Der har efter sidste læringssamtale særligt været fokus på progressionsmodellen og handleplanskemaet — inspireret af Allan Carr — og som nu er obligatorisk i alle afdelinger.

    Dette fokus har medført, at der er udarbejdet en model for: "Læringsmiljøer for alle børn".

    Målet for dette arbejder er at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbuddet og ind i skolen. Det vil sige, at alle afdelinger arbejder ud fra et fælles mindset, inkluderende grund-, børne- og læringssyn og systematik i og omkring praksis.

    Dette fokus sikrer, at ingen børn skal være "tilfældig heldig" uanset hvilken afdeling man som børn er en del af og dagtilbuddet tilbyder kvalitetslæringsmiljøer for alle skabt af medarbejderne i de enkelte afdelinger, men med afsæt i samme fundament.

    Næste step er at arbejde med: Nest møder dagtilbud.

    Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

    Erfaringen fra de første år med Den Styrkede Pædagogisk Læreplan viser, at der er forskelle i de enkelte afdelingers arbejde med en systematisk evalueringskultur. Alle afdelinger har evalueret, men der er for store forskelle i blandt andet dokumentationen og systematikken.

    Det er besluttet, at der skal arbejdes hen på en systematisk evalueringskultur der er ens i det samlede dagtilbud, således det er muligt at sikre - via opsamling af data - eventuelle justeringer. Fremover vil evaluering af den pædagogiske praksis være i et fast flow på lederteammøderne. (Dette iværksættes når "Læringsmiljøer for alle børn" er færdigbearbejdet og klar september 2022).

    Det er aftalt, at progressionsmodellen er den model, der arbejdes med i dagtilbuddet. Denne model understøtter en evalueringskultur og kan dermed regnes for en af de steder, der er systematisk evaluering i de enkelte afdelinger.

    Nøgleord for den kommende evalueringskultur: Progressionsmodellen, dokumenteret systematik og opsamling på alle niveauer samt børns trivsel, læring og udvikling og sidst men ikke mindst læring på ledelsesniveau.

    Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

    Dagtilbudsbestyrelsen er inddraget med henblik på beslutning om, hvordan de ønsker sig inddraget i arbejde med læreplanen. Bestyrelsen har ønsket at blive inddraget løbende i udarbejdelsen via oplæg, debatter, praksiseksempler, løbende evalueringer, resultater og ikke mindst den dynamiske løbende justering i læreplanen, med mulighed for indflydelse.

    I hvert bestyrelses år er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan på dagsordenen, hvor der opsamles og ses fremad. Fremover vil der på hver andet bestyrelsesmøder være et punkt: "Erfaringer fra arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan". Erfaringer fra de enkelte afdelinger inddrages løbende på bestyrelsesmøderne med henblik på videndeling og inspiration og til fri afbenyttelse af de øvrige afdelinger.

    Dagtilbudslederen og medarbejdernes repræsentanter i dagtilbudsbestyrelsen kommer med oplæg, fortælling, erfaringer og resultater fra dagligdagen omkring læreplanen.

    DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

    EVALUERING 1:

    Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

    Vi har evalueret arbejdet med læreplanerne, strukturen i arbejdet med læreplanerne.
    Vi arbejder hver dag hele året rundt med læreplanstemaerne. Vi har desuden valgt at arbejde med hvert enkelt læreplanstema i en længere periode som et TEMA hen over året. Men da der er 6 læreplanstemaer og mange andre opgaver i dagligdagen, oplevede vi, at vi havde al for kort tid til det enkelte læreplanstema i den struktur. Bedst som der var gang i et godt forløb, spændende og lærerigt for børnene, skulle det slutte igen. Andre gange nåede vi ikke helt at afslutte, før næste tema skulle starte. Dette gav også ærgrelse og skuffelser — og hvilken læring giver det børnene, at vi stopper midt i noget, der er spændende og motiverende for dem?

    Desuden arbejder vi hver dag året rundt med den sociale udvikling og den personlige alsidige udvikling. Ja, det kan faktisk ikke undgås, at vi arbejder med de 2 temaer, når vi arbejder med de andre fire temaer, da det jo handler om samarbejde, fællesskaber, hvordan gør, kan og er "jeg" som individ og i fællesskabet med mere. Derfor har vi besluttet, at de 2 temaer skal ligge som en paraply over de andre 4 temaer. Dvs. at vi nu arbejder særligt med de "fire temaer" i en periode henover året, hvor den sociale udvikling og den personlige alsidige udvikling nu ligger som en paraply over.
    Til hvert tema planlægger vi og udvikler progressionsmål og hvad effekten skal være. Desuden planlægger vi progressionsmål og effekt for den sociale udvikling samt den personlige alsidige udvikling til hver af de fire temaer.

    Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

    Evaluering efter hvert tema på husmøder, fælles refleksioner og skriftlig dokumentation:
    Vi bruger den skriftlige dokumentation ved næste forberedelse til samme temaperiode. Gode ideer, justeringer, hvad virkede, hvad virkede ikke etc.

    Løbende fælles refleksioner på teammøder og pædagogmøder:
    Vi bruger konklusioner og evt. ideer i vores daglige pædagogiske arbejde. Som eksempelvis justeringer store/nye tiltag eller som evt. afprøvninger som afføder en ny fællesrefleksion.

    Data ved de forskellige aktiviteter:
    Det kan evt. være som en slags kontrol/tjekliste af det enkelte barns aktuelle trivsel og udvikling eller en gruppes aktuelle trivsel/udvikling samt eventuelle behov for pædagogiske tiltag.

    Tilbagemeldinger fra børn, forældre: Eksempelvis oplevede vi, at flere børn udviste skuffelse, når vi skulle stoppe et spændende projekt, fordi perioden var slut, i stedet for at kunne fortsætte til børnene ønskede at stoppe.

    Skema progressionsmål: Tjekliste for at måle enten det enkelte barns eller gruppens konkrete progression ift. det aktuelle mål eller et konkret læringsmiljø.
    Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2021:
    Medarbejderundersøgelsen kan vise behov for justeringer ift. pædagogiske arbejde omkring læringsmiljøerne.

    Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

    Hvilken læring giver det børnene, når de voksne skal "skynde sig" for at nå programmet igennem?
    Hvorfor skal vi stoppe for at gå i gang med et nyt tema, når der var spændende og motiverende læring i gang for børnene?
    Havde vi for for meget på programmet til det enkelte tema? Havde vi for store ambitioner?
    Var der for kort tid, fik vi den effekt ud af det for børnene, vi gerne ville?
    Det var nogle af de spørgsmål, vi stillede os selv ved evalueringen af arbejdet med læreplanstemaerne i den valgte struktur.

    Når vi så på vores data fra evalueringer og refleksioner fra husmøder, teammøder og pædagogmøder sammenholdt med det høje arbejdstempo som medarbejdertilfredsundersøgelsen 2021 viste, børnenes og forældrenes tilbagemelding, var der noget at tage fat på, og vi kom frem til løsningen om Grønnebakkens "paraplymodel" ift. arbejdet og strukturen omkring læreplanstemaerne.
    Vi arbejder med de 4 temaer (Natur, udeliv og science, Kommunikation og sprog, Kultur, æstetik og fællesskab og Krop, sanser og bevægelse) i en periode hen over året — 2 om foråret, 2 om efteråret. Den sociale og den personlige alsidige udvikling ligger som en paraply over de 4 andre.
    Det har givet mere tid til fordybelse, trivsel, læring og udvikling hos børnene ved det enkelte tema, ligesom der er blevet mere tid til at gribe de ideer, der kommer aktuelt fra børnene under det enkelte tema. Eller have tid til at gribe og fordybe sig i de ideer, som forældrene byder ind med, en friskfanget fisk, der skal dissekeres, kigge på et vandrende blad, læse og kigge i en nyindkøbt bog om dinosaurer og vulkaner etc.

    Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

    På baggrund af dette har vi lavet et skriv omkring evalueringen, samt den nye "paraplymodel" — hvordan vi vil arbejde med paraplymodellen, og hvilken effekt det kan give.

    En sjov ting der skete og måske meget menneskelig :)
    Da vi nu fik en længere periode, skete der det, at der blev fyldt meget mere ind i programmet til hvert tema, men HOV det var jo ikke meningen...?
    Planen var jo, at vi skulle have mere tid til det, vi allerede havde af aktiviteter og ideer til hvert tema!
    Det fik vi straks ændret på :)

    Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

    At vi skal huske at være realistiske i forhold til tid og ambitioner, på børnenes vegne. Hvad kan lade sig gøre, hvor meget kan vi nå osv.
    Vores nye mantra er "hellere lidt, men godt", at der er tid til fordybelse hos børnene, at de har tid til at være undersøgende og nysgerrige — så det skaber trivsel, læring, udvikling og dannelse hos børnene.

    Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

    Vi har lavet et skriv omkring strukturen for arbejdet med læreplanstemaerne, både den gamle model og den nye paraplymodel.
    Både som data/arbejdspapir til os selv/personalegruppen, men også som dokumentation for forældregruppen og øvrige interessenter. Forældrerådet er naturligvis involveret og er løbende blevet orienteret.

    EVALUERING 2:

    Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

    Grønnebakken er efterhånden 20 år gammel, og både indvendig og udvendig er den ved at være lidt "træt". Desuden har vi haft en periode med Corona, hvor hverdagen har været anderledes, opdelt og meget ude. Det har gjort, at legetøjet og interiøret er blevet slidt og har været spredt i hele huset. Der var ikke længere tydelige læringsmiljøer indenfor, og børnene skulle "lære" at opholde sig indenfor i en ny struktur i et større fællesskab efter Corona.

    Derfor besluttede vi at sætte fokus på vores læringsmiljøer indenfor. Hvordan kunne vi gøre læringsmiljøerne mere interessante og tydelige for børnene? Så læringsmiljøerne inviterede til mere leg?

    Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

    Inden vores p-dag 2021 tog hver medarbejder billeder af 3 læringsmiljøer, hvor læringsmiljøet var tydeligt defineret og fungerede samt billeder af 3 læringsmiljøer eller områder i huset, der trængte til at blive mere interessante, tydelige eller omdefineret.

    Desuden havde vi en Børn og Unge konsulent på besøg til at holde oplæg om læringsmiljøer, hvorfor de skal være tydelige, hvad det gør for børnene samt kort omkring kønsopdelt indretning for og imod.

    Derefter besluttede vi, at vi henover en årrække vil have fokus på at få de indvendige læringsmiljøer opdateret. Og vi besluttede, hvilke 3 områder vi ville have fokus på til en start.

    Et udvalg blev nedsat i personalegruppen som skulle komme med et udkast til ændringer og justeringer af området/læringsmiljøet.
    Forældrerådet blev orienteret og inddraget ligesom den øvrige forældregruppe.
    Desuden var der afsat penge i budgettet til evt. indkøb og fornyelser.

    Fra en forælder lånte vi desuden en bog om indretning i daginstitutioner. Den blev straks indkøbt, da den viste sig at være meget inspirerende. Den har fokus på rummet som den 3. pædagog, herunder farvers betydning, indretning og interiør, hvilke signaler det sender, lysets betydning og meget mere som har fokus.

    Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

    Billederne viste tydeligt, hvorfor nogle læringsmiljøer fungerede og lagde op til leg, mens andre ikke gjorde.
    Når der eksempelvis er meget forskelligt legetøj, manglende legetøj, rodet, for meget på væggene, tilfældig udsmykning, tilfældigt anbragt møblement, lægger det ikke på samme måde op til leg, fordybelse, trivsel læring og udvikling de steder. Vi oplevede, at det blot blev mere rodet, hvis børnene opholdt sig der, men oftest var det et "læringsmiljø"/område børnene ikke opholdt sig i. Vi blev også opmærksomme på, at der manglede områder, hvor børnene kunne tage en "pause", gemme sig lidt og være lidt alene.

    Vi havde "glemt" nogle steder at opdatere og tænke rummet/indretningen som en støtte og hjælp til pædagogikken - "som den tredje pædagog"
    Derfor oplevede vi, at børnene ikke gik i gang med leg indenfor, at de zappede meget rundt, og at nogle områder i huset ikke blev brugt. De områder var simpelthen kedelige, de lagde ikke op til leg, fordybelse og dermed trivsel, læring og udvikling.

    Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

    Vuggestuens garderobe har vi flyttet ned til vuggestuen, da den under "Corona-perioden" var der, og det fungerede rigtig godt.
    Vi har erfaret er at det kræver færre personaleressourcer, da børn og personale ikke skal gå hele vejen ned til den store fælles garderobe. Nu skal døren blot åbnes, og børnene kan selv gå/kravle derud og gå i gang. Der er meget mere ro, tid og plads til fordybelse omkring det at øve selvhjulpenhed i garderoben.

    Sidegevinsten ved dette er, at der er blevet plads ved den store garderobe til at opsætte 2 klapborde. De har givet de ekstra manglende spisepladser for en gruppe børn. Men også en fleksibilitet til leg ved borde eller mere gulvplads, når der er brug for det. Desuden er der blevet plads til alkove, hvor der kan leges, slappes af, læses bøger med mere.
    Garderoben er nu et sted hvor børnene leger og opholder sig.
    Vi har faktisk fået et ekstra opholdsrum i garderoben nu. Ved at lukke den store branddør, kan vi dele huset op i 2 områder for børnene. Det giver mere ro, overskuelighed for børnene og plads til leg og fordybelse i begge områder. Det benytter vi ofte om vinteren, når vi alle er indenfor.

    Vi har indkøbt biler til bilrummet og fået lagt en bilbane/folie på gulvet. Ryddet ud og op i dukkekrogen og flyttet rundt på møblementet, indkøbt forklæder, viskestykker, grydelapper, syet nyt dukkesengetøj og der er masser af leg nu! Der er altid børn i gang i de læringsmiljøer.

    Indgangen har vi også opdateret ved at sortere og rydde ud i det der hang på væggene. Samlet alle informationer til forældrene ét sted samt gjort udsmykningen på væggene ved indgangen mere interessante for børnene.

    Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

    Vi er blevet meget mere opmærksomme på at tænke rummet som den "3. pædagog". Hvilke læringsmiljøer har vi? Mangler der noget? Skal vi ændre på noget? At eksempelvis det at sortere i legetøjet og sætte tydelige mærkater på kurvene giver overskuelighed for børnene og lægger op til leg og fordybelse og dermed trivsel, læring og udvikling.

    Ligesom vi nu er kritiske med, hvad det er vi "møder" når vi går en af hoveddøren. De første indtryk betyder noget for for både børn og voksne.
    Møder vi kaos, rod forvirring? Eller møder vi ro og overskuelighed? Vi tror på, at dét indtryk vi får, når vi åbner hoveddøren, betyder noget for os alle — for hvordan vores dag starter i Grønnebakken.

    Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

    Vi vil fremover også indskrive det fysiske læringsmiljø i arbejdet med læreplanstemaerne, i planlægningen af hvert enkelt læreplanstema i vores paraplymodel.
    Hvordan kan rummet bidrage og støtte op om temaerne/det enkelte tema?
    Hvordan kan rummet bruges som "den 3. pædagog"?

    DEL 3: NÆSTE SKRIDT

    Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

    Vi vil fremover tænke det fysiske læringsmiljø i arbejdet med læreplanstemaerne, i planlægningen af hvert enkelt læreplanstema i vores paraplymodel.
    Hvordan kan rummet bidrage og støtte op om temaerne/det enkelte tema?
    Hvordan kan rummet bruges som "den 3. pædagog"?
    Skal det fysiske rum justeres/ændres etc.?

    Vi vil fremover tænke kvalitet fremfor kvantitet i arbejdet med de enkelte læreplanstemaer ud fra vores paraplymodel.
    Vi vil have fokus på også at udarbejde progressionsmål for den personlige alsidige udvikling samt den sociale kompetence i arbejdet med de enkelte læreplanstemaer ud fra vores paraplymodel.

    Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

    Vi oplever, at den evalueringsmodel/kultur vi har aktuel, fint understøtter vores pædagogiske praksis og arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer.

    Men det evaluerer vi naturligvis også løbende, understøttet af forskellig data som eksempelvis forældertilfredshedsundersøgelse, medarbejdertilfredshedsundersøgelser m.m.