Gå til hovedindhold

Børnehuset Smilehullet

I Smilehullet giver vi børnene alderssvarende udfordringer, lærer dem at udvise rummelighed og viser dem, hvordan man deler værdien af de små og store øjeblikke.

Smilehullet
  • Læs op

Indhold

    I Smilehullet arbejder vi med stærkere læringsfællesskaber, hvor vi støtter vores børns udvikling og trivsel, ved at give dem omsorg og nærvær til: En god start på dagen og livet.

    Vores ønske er at børn og forældre får en oplevelse af at blive set, hørt og forstået i et trygt og fagligt miljø.

    Smilehullet bor i nybyggede lokaler på Fuldenvej 140. Vi har derfor gode fysiske rammer, der er tidssvarende med hensyn til indeklima, affaldssortering og arbejdsmiljø for børn og voksne, der også er med til at skabe de bedste pædagogiske betingelser og udviklingsmuligheder for vores børn.

    Du er velkommen til at besøge os og få en rundvisning.

    Se og hør vores velkomstsang

    Overblik over fællespasning i dagtilbuddet

    Ferie og fællespasning 2024

    På særlige dage om året har vi fællespasning. Familier, der ikke holder fri disse dage, har mulighed for at benytte muligheden for fællespasning. Vi tilstræber at der er en kendt voksen med fra egen afdeling under fællespasningen, men vi kan ikke garantere det.

    Sådan ser her ud

    Forrige Næste

    Smilehullet er delt op i en vuggestue og børnehave afdeling, med tre stuer i hver, foruden vores fællesrum.

    Vuggestuen:

    • Gul stue
    • Rød stue
    • Blå stue

    Børnehaven:

    • Orange stue
    • Lilla stue
    • Grøn stue

    Vi har et tumlerum og et motorikrum, der benyttes af alle børn i huset til leg og fysiske aktiviteter. Vi mener, at alle børn skal have mulighed for at styrke deres motoriske færdigheder igennem en kontinuerlig pædagogisk indsats med udgangspunkt i læreplanstemaet Krop og bevægelse

    Vi har også et stort fællesrum samt et KREArum, hvor børnene kan udfolde sig kreativt i forskellige pædagogiske aktiviteter. Vores ønske er, at alle børn skal opleve æstetiske læringsmiljøer, hvor kreativiteten kommer til udtryk på mange forskellige måder.

    Derudover har Smilehullet også en stor og inspirerende legeplads med god plads til udelege. Et uderum, der benyttes hele året rundt, da naturen for os er en vigtig bidragsyder til alle børns trivsel, udvikling og læring.

    Vi har følgende ugestruktur:

    • Mandag er vores ”ude dag”, hvor alle aktiviteter for børnehavebørnene foregår fælles på legepladsen. Vuggestuebørnene har aktiviteter ude eller på stuen, afhængigt af vejret.
    • Tirsdag, onsdag og torsdag er der aktiviteter stuevis.
    • Fredag ​​er vores fællesdag, hvor børnene leger sammen på tværs af stuerne, og huset summer af liv, hygge og leg.

    Der er fælles (både børnehaven og vuggestuen) morgenåbning i det store fællesrum indtil kl. 7.30 og fælles eftermiddagslukning ude eller i det store fællesrum, fra kl. 16.00 hver dag.

    Det giver tryghed hos børnene, når der er en klar forudsigelighed. Derfor vægter vi forberedelse og rutiner i hverdagssituationer, som følger deraf har børnene også faste siddepladser eller spisegrupper og sovesteder. Hos os sover børnene efter behov — dette aftalt i samarbejde med forældrene.

    Vi vægter fællesskabskulturen højt og tilskynder derfor børnene til at hjælpe hinanden samt at indgå i forskellige sociale relationer. Børnene hjælper derudover også med praktiske ting som at dække bord og at rydde op.

    Smilehullet har tre vuggestuegrupper normeret til 12 børn på hver stue og 3 aldersopdelt børnehavegrupper med en samlet normering på 73 børn.

    Dagens aktiviteter

    Vores dag er struktureret således:

    Kl. 6.30 åbner Smilehullet. Hele Smilehullet møder ind i Fællesrummet. De børn der har deres morgenmad med, spiser her mellem kl. 6.30- kl.7.30. Små aktiviteter sættes i gang med børnene.

    Kl. ca. 7.30 leger børnene på deres egen stue eller i puderummet / tumlerummet.

    Kl. ca. 9-12 samles børnene på deres egen stue/fællesrum, hvor der foregår planlagte aktiviteter, samt spises formiddags - og storemadpakker. Vuggestuens stuer: Gul, Rød og Blå samt børnehavens Orange stue spiser kl. 9.00 og kl. 10.30. Børnehavens stuer: Lilla og Grøn spiser kl. 9.00 og ca. kl. 11.00.

    Kl. ca. 12 kommer de børn, der ikke skal sove, på legepladsen. Vuggestuens børn sover i krybberummet og tumlerummet. Børnehavens børn sover i Junglerummet.

    Kl. ca. 13.30 spiser børnehavebørnene deres eftermiddagsmadpakke, kl. 14.00 spiser vuggestuebørnene deres eftermiddagsmadpakke.

    Alt afhængigt af vejr og vind er vi enten ude eller inde om eftermiddagen.

    Kl. 17 lukker Smilehullet, om mandagen og fredagen kl. 16.30.

    Børnehaven er ude hver dag og spiser ofte deres madpakker på legepladsen. Uanset om det regner, eller solen skinner, kan vi sidde i skygge for solens stråler eller i ly for regnen, under halvtaget eller legepladsens træer. Vuggestuen er også ude hver dag, men spiser oftest deres madpakker på stuen.

    I børnehavens aldersopdelte stuer vægter vi:

    Orange stue - Yngste gruppen

    En hverdag, hvor der er tid og ro til at arbejde med selvhjulpenhed. Her bruger vi tid på at lære børnene selv at tage tøj på og af, at blive fortrolige med at slippe bleen og gå på lille eller stort toilet. Vi lærer dem at vaske hænder inden vi spiser og ved aktiviteter, hvor hænderne skal være rene. Vi skaber faste ritualer og rutiner i børnenes hver dag.

    En hverdag, med målrettede aktiviteter, som tager udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer med hensyn til alder, køn, interesse og formåen. Vi prioriterer rim, remser, sange og oplæsningsbøger i hverdagen -både ved samling og i løbet af dage, hvor vi stræber efter nærvær og fordybelse.

    En hverdag, der veksler mellem organiserede aktiviteter og fri leg. Vi oplever, at den frie leg styrker børnenes fantasi og skaber grobund for at danne nye sociale relationer. De organiserede aktiviteter kan skabe kendskab til noget nyt, under trygge og hensigtsmæssige rammer. På stuen har vi placeret alderssvarende legetøj.

    Lilla stue - Mellem gruppen

    En hverdag, hvor vi har fokus på socialiseringsprocessen - det at gå fra ”jeg” til ”vi”. Vi arbejder med at bevidstgøre børnene om de spilleregler, der findes i et velfungerende fællesskab og lægger stor vægt på at bruge tid på at guide og vejlede børnene om at navigere rundt i dette.

    En hverdag, hvor vi arbejder bevidst med at skabe en kultur, hvor glæden ved at give og modtage har stor vigtighed, at fornemme egne og andres grænser og at lære at respektere disse. Børnene øver sig med vores hjælp på at få sagt til eller fra og at lægge mærke til, hvilke følgere og konsekvenser, der følger med. 

    En hver dag hvor vi i det sociale fællesskab har værdier som at tage hensyn til hinanden, lytte til hinanden og vente på tur. Vi sætter ligeledes fokus på venskaber og godt kammeratskab — hvad vil det sige at være en god kammerat, at drage omsorg for hinanden og at være rummelig og tolerant? Hvordan har vi det med os selv og hinanden i forskellige sammenhænge? Vi skal have lov til at være her alle sammen.

    I mellemgruppen laver vi ofte forløb, der gentager sig uge efter uge, som gør, at børnene kan høste glæde af deres erfaringer.

    Grøn stue - Storbørnsgruppen

    En hverdag i det sidste år i børnehaven, hvor legen fortsat fylder meget. Vi har fokus på de færdigheder, som hører til denne aldersgruppe i forberedelsen til skolestart. Her tænker vi især på selvhjulpenhed, udholdenhed, robusthed og det at kunne indgå socialt i en større gruppe.

    En hverdag hvor børnene fortsætter med at øve sig i at koncentrere / fordybe sig, sidde stille, lytte aktivt og vente på tur, ikke blot fordi de snart skal gå i skole, men fordi de har alderen til at kunne mestre det. Vi øver børnene i at være rummelige overfor hinanden og andre, og det at kunne aflæse hinanden og sige fra og til i konfliktsituationer på en hensigtsmæssig måde. Det er nødvendigt at øve sig på at kunne sætte ord på egne og andres følelser og tanker og udvise empati / indlevelsesevne.

    En hverdag hvor målet specielt er, at børnene får skabt en fællesskabskultur, som er præget af tolerance, nysgerrighed, åbenhed og ligeværdighed, hvor alle deltager aktivt og positivt. Det er nødvendigt for os at lære børnene, at være robuste og være gode til at tage vare på sig selv og sine kammerater.

    I storbørnsgruppen er der både fokus på proces og produkt. I aktiviteterne øver vi børnene i at gøre noget færdigt og det at gøre sit bedste.

    Vi ønsker, at det sidste år i børnehaven skal være en god afslutning på et godt børnehaveliv!

    Aktiviteter i børnehaven

    Disse aktiviteter og forløb kan foregå med hele gruppen samlet, eller de kan foregå i mindre grupper, som vi vurderer, vil have glæde af at være tættere sammen i en periode.

    Aktiviteter, der berører alle læreplanstemaerne og som underbygger og støtter den sociale udvikling. Det er målet at give børnene nogle gode succesoplevelser omkring det at deltage i et fællesskab, samt give mulighed for, at børnene kan opnå brugbare redskaber til at kunne organisere forskellige lege og aktiviteter.

    Rytmik , - forskellige lege og sange med og uden instrumenter, - barnet får brugt kroppen og får pulsen op, samtidig med, at sprog og rytmesans styrkes. Også sammenholdet styrkes gennem de fælles oplevelser af at få noget til at lykkes, fordi vi alle sammen bidrager til det.

    Regellege , - simple, let forståelige og tidsbegrænsede regellege, hvor barnets evne til at organisere og at se ting i et større perspektiv styrkes, og hvor det igen handler om at få noget til at lykkes, fordi alle bidrager til det.

    Kreative aktiviteter , - det kan være hvad som helst, der lige byder sig til, men pointer er, at det skal tale til det kreative i barnet. Det kan være forskelligt håndværk, men det kan ligeså vel være at tegne med kridt på fliserne eller luge i blomsterbedene. Der er større fokus på processen end på produktet, men er der et produkt, opfordrer vi børnene til at gøre sig umage for at styrke koncentration og færdigheder.

    Massage, berøringslege og afslapning , - hvor børnene lærer at give hinanden let massage, øver sig i at give og modtage berøring gennem forskellige lege, samt til sidst at opleve at kunne koble fra og finde fred gennem en stille stund på tæpperne.

    Tur i nærområdet , - udover at øve børnene i at respektere og acceptere en vis disciplin for, at vi kan færdes sikkert i trafikken, udfordrer vi også børn motorisk i forhold til robusthed og udholdenhed ved at variere tur og indhold.

    Sprogarbejde i sociale sammenhænge , som oftest via samlinger. Her bruger vi sproget aktivt gennem dialogisk læsning, - ved at diskutere forskellige emner, hvor børnene lærer at lytte aktivt til hinanden og at spørge ind til det, de andre siger, - og naturligvis gennem konflikthåndtering.

    Aktiviteter målrettet storbørnsgruppen

    I storbørnsgruppen veksler vi mellem aktiviteter i huset og turen i nærmiljø / omegn og Aarhus især med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer.

    Ved opstart laver vi en overordnet plan for perioden. Vi giver børnene plads til at være med til at bestemme hvilke aktiviteter, vi vil lave og hvilke steder, de gerne vil besøge.

    De voksne supplerer med, hvad vi mener vil være godt og hensigtsmæssigt for gruppen generelt.

    Når man går i storbørnsgruppen er der nogle aktiviteter, der typisk går igen. Vi viser hinanden, hvor vi bor. Vi har temaer om vores familie, hjem, fritid, interesser, vores krop generelt og kost. Vi afholder årstidsfester. Bruger materialet ”Trin for trin” projekt og ”Fri for mobberi”. Har diverse ture til biblioteket, skoletandlæge, skolen i Beder og Malling, cykelture i nærområdet, en årlig fodboldturnering for alle storbørnsgrupperne i Beder. Vi har bus/ togture til Aarhus, til f.eks. AROS og DOKK1. En teaterforestilling i forbindelse med vores sommerfest i juni, som er en fin afslutning på børnehavetiden! 

    Vi har et årligt tæt samarbejde med de øvrige institutioner i Beder og Malling samt Beder - og Malling Skole. Vi har i fællesskab skrevet en pjece omkring skolestart, hvor vi fremhæver, hvordan vi kan være med til at skabe en god overgang til det kommende skoleliv.

     

    Følgende er med udgangspunkt i Børn og Unges kostpolitik og sundhedsplejerskens anbefalinger, samt med opbakning fra forældrerådet:

    • Vuggestuen har en ”nul sukker politik”. Dvs. at der i madpakker og til fødselsdage ikke må være sukkerholdige madvarer.
    • Børnehaven har ift. madpakker en ”nul sukker politik”, men til fødselsdage må der serveres EN sukkerholdig ting.

    Smilehullets sukkerpolitik

    Som forælder bestemmer du selvfølgelig, hvad der skal i madpakken, men med reference til Børn og Unges kostpolitik, anbefaler vi at følgende ikke medbringes i madpakken:

    • Smoothie 
    • Yoghurt
    • Kiks
    • Müslibar
    • Pomfritter / nuggets
    • Figenstænger
    • Rosiner
    • Tørret frugt
    • Tørrede grøntsager
    • Hvidt brød (uden fuldkornsmærket)
    Madpakke i vuggestuen
    Madpakke i børnehaven

    Har du som forælder brug for gode råd angående madpakker eller idéer til, hvad du kan servere til fødselsdage, er du velkommen til at kontakte personalet eller sundhedsplejerske Line Frederiksen: 5157 5147.

    Alle børn har hver dag 1 frugt-, frokost- og eftermiddagsmadpakke med. Der spises medbragt morgenmad i Smilehullet mellem kl. 6.30-7.30.

    Fødevaresmiley

    Se her vores fødevaresmiley:

    Vi stemmer om det

    Det er dig som forælder, der er med til at stemme, om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

    Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

    I tæt samarbejde med forældrene skal vi sikre, at børnenes trivsel, udvikling og læring sker indenfor trygge rammer, der er udstukket fra politisk side.

    Smilehullets opgave er at skabe en indholdsrig hverdag for børnene, så de kan blive nogle livsglade, nysgerrige og selvstændige børn, som er godt rustede til at møde de udfordringer livet byder dem - både nu og i fremtiden. 

    Samarbejdet mellem forældre og Smilehullet foregår både i den daglige garderobesnak om aktuelle hændelser samt i forbindelse med de tilbagevendende samtaler; 3 måneders samtale i vuggestuen og børnehaven, statusudviklingssamtaler for de 2 ½ og 5 årige samt en samtale ved overgangen mellem vuggestuen og børnehaven. Smilehullet tilbyder derudover altid en samtale efter behov.

    Få indflydelse på hverdagen

    I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på hverdagen i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

    Se, hvad bestyrelsen i dagtilbuddet arbejder med

    Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

    Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

    Dit barns udvikling og trivsel

    Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Børnehuset Smilehullet 2022

    DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

    Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

    Vi har i Smilehullet de sidste 2 år (og før det) haft særligt fokus på de 6 læreplanstemaer fra "Den styrkede pædagogiske læreplan".

    Vi har styrket fagligheden i vores daglige praksis ved at implementere en struktur med udgangspunkt i de fastlagte læreplanstemaer samt 3 selvvalgte temaer.

    De 6 + 3 læreplanstemaer er derved med til at definere læringsmiljøet i vores institution.

    Det har vi gjort, fordi det giver en kontinuitet samt en genkendelighed for børnene i deres dagligdag, hvilket vi mener kan være med til at styrke deres trivsel.

    Hele vores pædagogiske struktur er bygget op omkring læreplanstemaerne.

    FÆLLES FOR DAGTILBUDDET:
    Der har efter sidste læringssamtale særligt været fokus på progressionsmodellen og handleplanskemaet — inspireret af Allan Carr — og som nu er obligatorisk i alle afdelinger.

    Dette fokus har medført, at der er udarbejdet en model for: "Læringsmiljøer for alle børn".

    Målet for dette arbejder er at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbuddet og ind i skolen. Det vil sige, at alle afdelinger arbejder ud fra et fælles mindset, inkluderende grund-, børne- og læringssyn og systematik i og omkring praksis.

    Dette fokus sikrer, at ingen børn skal være "tilfældig heldig" uanset hvilken afdeling man som børn er en del af og dagtilbuddet tilbyder kvalitetslæringsmiljøer for alle skabt af medarbejderne i de enkelte afdelinger, men med afsæt i samme fundament.

    Næste step er at arbejde med: Nest møder dagtilbud.

    Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

    Vi har en årsplan for, hvornår de enkelte læreplanstemaer skal udføres samt i hvilket tidsrum.

    Efter hvert læreplanstema, foretages en samlet evaluering i personalegruppen af forløbet — både indholdsmæssigt af temaet samt de rent praktiske forhold, der har været gældende.

    Evalueringen fortages systematisk efter hvert læreplanstema. Vi bruger et evalueringsskema, vi selv har lavet, der tilpasses og tilrettes én gang om året.

    Fyrtårnet faciliterer evalueringen.

    FÆLLES FOR DAGTILBUDDET:
    Erfaringen fra de første år med Den Styrkede Pædagogisk Læreplan viser, at der er forskelle i de enkelte afdelingers arbejde med en systematisk evalueringskultur. Alle afdelinger har evalueret, men der er for store forskelle i blandt andet dokumentationen og systematikken.

    Det er besluttet, at der skal arbejdes hen på en systematisk evalueringskultur der er ens i det samlede dagtilbud, således det er muligt at sikre - via opsamling af data - eventuelle justeringer. Fremover vil evaluering af den pædagogiske praksis være i et fast flow på lederteammøderne. (Dette iværksættes når "Læringsmiljøer for alle børn" er færdigbearbejdet og klar september 2022).

    Det er aftalt, at progressionsmodellen er den model, der arbejdes med i dagtilbuddet. Denne model understøtter en evalueringskultur og kan dermed regnes for en af de steder, der er systematisk evaluering i de enkelte afdelinger.

    Nøgleord for den kommende evalueringskultur: Progressionsmodellen, dokumenteret systematik og opsamling på alle niveauer samt børns trivsel, læring og udvikling og sidst men ikke mindst læring på ledelsesniveau.

    Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

    Dagtilbudsbestyrelsen og forældrerådet bliver orienteret omkring vores struktur. Eventuelle kommentarer er blevet videregivet til P-møderne.

    Dagtilbudsleder Keld Birkø, formilder løbende information herom til bestyrelsen.

    FÆLLES FOR DAGTILBUDDET:
    Dagtilbudsbestyrelsen er inddraget med henblik på beslutning om, hvordan de ønsker sig inddraget i arbejde med læreplanen. Bestyrelsen har ønsket at blive inddraget løbende i udarbejdelsen via oplæg, debatter, praksiseksempler, løbende evalueringer, resultater og ikke mindst den dynamiske løbende justering i læreplanen, med mulighed for indflydelse.

    I hvert bestyrelses år er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan på dagsordenen, hvor der opsamles og ses fremad. Fremover vil der på hver andet bestyrelsesmøder være et punkt: "Erfaringer fra arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan". Erfaringer fra de enkelte afdelinger inddrages løbende på bestyrelsesmøderne med henblik på videndeling og inspiration og til fri afbenyttelse af de øvrige afdelinger.

    Dagtilbudslederen og medarbejdernes repræsentanter i dagtilbudsbestyrelsen kommer med oplæg, fortælling, erfaringer og resultater fra dagligdagen omkring læreplanen.

    DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

    EVALUERING 1:

    Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

    Vi har sat fokus på længden af de perioder, læreplanstemaerne strækker sig over, og hvor mange pædagogiske aktiviteter de bør indeholde.
    Vores fokus har været på, at det er for børnenes skyld, vi har et tema. At alle børn skal kunne rumme eller overskue et forløb.
    Vores eget tema: Påske 2021, blev bl.a. evalueret til at være for langt og omfangsrigt. Derfor blev Påske 2022, forkortet både tidsmæssigt og indholdsmæssigt.
    Derudover har vi lavet vores eget skema, hvor formålet med temaet kort beskrives. Dette formidles ud til forældrene i en overskuelig Pixi udgave. Derfor er forældrenes feedback også med i vores evaluering af de enkelte læreplanstemaer.

    Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

    Vi bruger primært fotos og film som dokumentation for børnenes daglige trivsel, læring, udvikling og dannelse. Digitale medier kan gengive en situation eller dagligdagen objektivt.
    Under samtaler med børnene, fremkom deres synspunkter mht. det aktuelle tema.

    Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

    Det pædagogiske læringsmiljø påvirker børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

    Negativt: Når styringen er for stram, eller der ikke er nok pædagogiske personale til at gennemføre de planlagte aktiviteter.

    Positivt: Når temaet planlægges og udføres med udgangspunkt i et børneperspektiv. Samt når de ønskede ressourcer er tilstede.

    Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

    Styringen skal ikke være stram, dvs. at det er op til stuerne, hvornår de laver aktiviteterne — ikke bestemt time for time af "planlæggergruppen".

    Nu tager vi hensyn til ferieperioder samt perioder med mange kurser. Dvs. her tilpasses aktiviteterne til personaleressourcerne.

    Vores eget tema: Påske 2021, blev bl.a. evalueret til at være for langt og omfangsrigt. Derfor blev Påske 2022, forkortet både tidsmæssigt og indholdsmæssigt.

    Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

    Det primære formål er ikke at gennemføre et læreplanstema eller et evalueringsforløb, men at løse vores kerneopgave.
    Omvendt styrker arbejdet med evalueringen vores arbejde omkring kerneopgaven, og derfor vil vi fortsat prioritere at evaluere løbende.
    Vi har også fået øje på, at visuel planlægning er en effektiv måde i forhold til at den store personalegruppe er orienteret. Vi bruger både print på tavle samt filer på virtuel opslagstave. 

    Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

    Pauserne mellem læreplanstemaerne er blevet justeret. Indholdet og overskueligheden af aktiviteterne er tilpasset de enkelte børnegrupper.
    Se derudover svar ovenstående på spørgsmålet Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til.

    EVALUERING 2:

    Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

    Vi har sat fokus på effekten/brugen af progressionsmodellen.
    Dette har vi valgt, da vi oplevede, at der var forskel på, hvornår den gav mening for kerneopgaven, og hvornår den føltes som pseudoarbejde.
    Fyrtårn og PL har sammen med hver stue evalueret, hvornår P-modellen giver mening. Til efteråret i 2022, evalueres arbejdet med progressionsmodellen igen.

    Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

    Vi har indsamlet stuernes feedback. Samt de halv udfyldte P-modeller.
    Haft diskussioner på P-møder.
    Personalet har reflekteret på stuemøder ift. brugen af P-modellen - (hvornår giver det mening for kerneopgaven at vi bruger den). 

    Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

    Det gav først mening at hver stue i starten SKULLE arbejde med P-modellen, da man derved fik kendskab hertil.
    Men efter 1 år, giver det mening for personalet at bruge den, når en gruppe eller et barn ikke er i trivsel.
    Vi lærte også, at det var en lettelse for personalet, at denne skal-opgave blev gjort mere meningsstyret og frivillig. 

    Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

    Vi bruger nu progressionsmodellen når en grupper/barn er i mistrivsel. På den måde giver dataindsamlingen mere mening, og motivationen er derfor høj hos personalet.
    Progressionsmodellen tænkes som noget nyt ind i arbejdet omkring et barn, før det evt. skal på et trivselsmøde. På den måde er der mere data med til møderne. 

    Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

    Vi har endnu ikke brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge. Men til efteråret ønsker vi at sætte fokus på andre SKAL opgaver, for at se om de giver mening for kerneopgaven, eller om evt. fravalg af opgaver kan give mere til med børnene.
    I en tid hvor flere og flere opgaver pålægges PL og personalets skuldre er der også behov for at prioritere at sortere fra. Vi kan ikke det hele. Vi skal ikke det hele. Børnene er det vigtigste.

    Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

    Det har været en øjenåbner i forhold til, at vi ikke bare skal lave noget for at lave noget. Progressionsmodellen skal ikke tage tid fra børnene, den skal hjælpe til at guide personalet mod en bedre rammesætning for gruppen/barnet.
    Vi har som noget nyt valgt at tænke progressionsmodellen ind i arbejdet omkring et barn før et eventuelt trivselsmøde.
    Vi har som noget nyt valgt at hver stue ikke skal arbejde konstant med progressionsmodellen, men kun når stuepædagogerne ser det som meningsfuldt.
    Fyrtårnet og PL vil være nysgerrige på, hvornår de fremadrettet vil benytte progressionsmodellen. Personalets hypotese efter evalueringerne er, at den vil blive brugt færre gange, men at der vil være mere fordybelse i arbejdet, når den bliver brugt.

    DEL 3: NÆSTE SKRIDT

    Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

    Læreplanstemaerne planlægges med ferie, ressourcer for øje. Evalueres fast efter hvert tema.
    Progressionsmodellen tænkes ind i arbejdet op til et trivselsmøde. Er ikke en konstant skal opgave, men et værktøj vi kan hive frem, når det giver MENING.

    Vores fokus bliver fremadrettet at holde fast i det, vi har besluttet og løbende reflektere på, om det vi gør giver mening for kerneopgaven.

    Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

    Før vi planlægger et tema, ser vi på evalueringen fra samme tema, på den måde ser vi løbende forbedringer.

    Fyrtårnet og PL evaluerer med stuerne omkring arbejdet med SLF, og kan sammen justere på de knapper som peger mod det der er bedst for alle børnene i vores institution.