Børnehuset Smilehullet

Vi har følgende ugestruktur:

• Mandag er vores ”ude dag”, hvor alle aktiviteter for børnehavebørnene foregår fælles på legepladsen. Vuggestuebørnene har aktiviteter ude eller på stuen, afhængigt af vejret.
• Tirsdag, onsdag og torsdag er der aktiviteter stuevis.
• Fredag ​​er vores fællesdag, hvor børnene leger sammen på tværs af stuerne, og huset summer af liv, hygge og leg.

Der er fælles (både børnehaven og vuggestuen) morgenåbning i det store fællesrum indtil kl. 7.30 og fælles eftermiddagslukning ude eller i det store fællesrum, fra kl. 16.00 hver dag.

Det giver tryghed hos børnene, når der er en klar forudsigelighed. Derfor vægter vi forberedelse og rutiner i hverdagssituationer, som følger deraf har børnene også faste siddepladser eller spisegrupper og sovesteder. Hos os sover børnene efter behov — dette aftalt i samarbejde med forældrene.

Vi vægter fællesskabskulturen højt og tilskynder derfor børnene til at hjælpe hinanden samt at indgå i forskellige sociale relationer. Børnene hjælper derudover også med praktiske ting som at dække bord og at rydde op.

Smilehullet har tre vuggestuegrupper normeret til 12 børn på hver stue og 3 aldersopdelt børnehavegrupper med en samlet normering på 73 børn.

Aktiviteter i børnehaven

Disse aktiviteter og forløb kan foregå med hele gruppen samlet, eller de kan foregå i mindre grupper, som vi vurderer, vil have glæde af at være tættere sammen i en periode.

Aktiviteter, der berører alle læreplanstemaerne og som underbygger og støtter den sociale udvikling. Det er målet at give børnene nogle gode succesoplevelser omkring det at deltage i et fællesskab, samt give mulighed for, at børnene kan opnå brugbare redskaber til at kunne organisere forskellige lege og aktiviteter.

Rytmik , - forskellige lege og sange med og uden instrumenter, - barnet får brugt kroppen og får pulsen op, samtidig med, at sprog og rytmesans styrkes. Også sammenholdet styrkes gennem de fælles oplevelser af at få noget til at lykkes, fordi vi alle sammen bidrager til det.

Regellege , - simple, let forståelige og tidsbegrænsede regellege, hvor barnets evne til at organisere og at se ting i et større perspektiv styrkes, og hvor det igen handler om at få noget til at lykkes, fordi alle bidrager til det.

Kreative aktiviteter , - det kan være hvad som helst, der lige byder sig til, men pointer er, at det skal tale til det kreative i barnet. Det kan være forskelligt håndværk, men det kan ligeså vel være at tegne med kridt på fliserne eller luge i blomsterbedene. Der er større fokus på processen end på produktet, men er der et produkt, opfordrer vi børnene til at gøre sig umage for at styrke koncentration og færdigheder.

Massage, berøringslege og afslapning , - hvor børnene lærer at give hinanden let massage, øver sig i at give og modtage berøring gennem forskellige lege, samt til sidst at opleve at kunne koble fra og finde fred gennem en stille stund på tæpperne.

Tur i nærområdet , - udover at øve børnene i at respektere og acceptere en vis disciplin for, at vi kan færdes sikkert i trafikken, udfordrer vi også børn motorisk i forhold til robusthed og udholdenhed ved at variere tur og indhold.

Sprogarbejde i sociale sammenhænge , som oftest via samlinger. Her bruger vi sproget aktivt gennem dialogisk læsning, - ved at diskutere forskellige emner, hvor børnene lærer at lytte aktivt til hinanden og at spørge ind til det, de andre siger, - og naturligvis gennem konflikthåndtering.

Aktiviteter målrettet storbørnsgruppen

I storbørnsgruppen veksler vi mellem aktiviteter i huset og turen i nærmiljø / omegn og Aarhus især med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer.

Ved opstart laver vi en overordnet plan for perioden. Vi giver børnene plads til at være med til at bestemme hvilke aktiviteter, vi vil lave og hvilke steder, de gerne vil besøge.

De voksne supplerer med, hvad vi mener vil være godt og hensigtsmæssigt for gruppen generelt.

Når man går i storbørnsgruppen er der nogle aktiviteter, der typisk går igen. Vi viser hinanden, hvor vi bor. Vi har temaer om vores familie, hjem, fritid, interesser, vores krop generelt og kost. Vi afholder årstidsfester. Bruger materialet ”Trin for trin” projekt og ”Fri for mobberi”. Har diverse ture til biblioteket, skoletandlæge, skolen i Beder og Malling, cykelture i nærområdet, en årlig fodboldturnering for alle storbørnsgrupperne i Beder. Vi har bus/ togture til Aarhus, til f.eks. AROS og DOKK1. En teaterforestilling i forbindelse med vores sommerfest i juni, som er en fin afslutning på børnehavetiden! 

Vi har et årligt tæt samarbejde med de øvrige institutioner i Beder og Malling samt Beder - og Malling Skole. Vi har i fællesskab skrevet en pjece omkring skolestart, hvor vi fremhæver, hvordan vi kan være med til at skabe en god overgang til det kommende skoleliv.

Følgende er med udgangspunkt i Børn og Unges kostpolitik og sundhedsplejerskens anbefalinger, samt med opbakning fra forældrerådet:

• Vuggestuen har en ”nul sukker politik”. Dvs. at der i madpakker og til fødselsdage ikke må være sukkerholdige madvarer.
• Børnehaven har ift. madpakker en ”nul sukker politik”, men til fødselsdage må der serveres EN sukkerholdig ting.

Smilehullets sukkerpolitik

Som forælder bestemmer du selvfølgelig, hvad der skal i madpakken, men med reference til Børn og Unges kostpolitik, anbefaler vi at følgende ikke medbringes i madpakken:

• Smoothie 
• Yoghurt
• Kiks
• Müslibar
• Pomfritter / nuggets
• Figenstænger
• Rosiner
• Tørret frugt
• Tørrede grøntsager
• Hvidt brød (uden fuldkornsmærket)

Har du som forælder brug for gode råd angående madpakker eller idéer til, hvad du kan servere til fødselsdage, er du velkommen til at kontakte personalet eller sundhedsplejerske Line Frederiksen: 5157 5147.

Alle børn har hver dag 1 frugt-, frokost- og eftermiddagsmadpakke med. Der spises medbragt morgenmad i Smilehullet mellem kl. 6.30-7.30.

Fødevaresmiley

Se her vores fødevaresmiley:

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at stemme, om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

I tæt samarbejde med forældrene skal vi sikre, at børnenes trivsel, udvikling og læring sker indenfor trygge rammer, der er udstukket fra politisk side.

Smilehullets opgave er at skabe en indholdsrig hverdag for børnene, så de kan blive nogle livsglade, nysgerrige og selvstændige børn, som er godt rustede til at møde de udfordringer livet byder dem - både nu og i fremtiden. 

Samarbejdet mellem forældre og Smilehullet foregår både i den daglige garderobesnak om aktuelle hændelser samt i forbindelse med de tilbagevendende samtaler; 3 måneders samtale i vuggestuen og børnehaven, statusudviklingssamtaler for de 2 ½ og 5 årige samt en samtale ved overgangen mellem vuggestuen og børnehaven. Smilehullet tilbyder derudover altid en samtale efter behov.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på hverdagen i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Se, hvad bestyrelsen i dagtilbuddet arbejder med

Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

Dit barns udvikling og trivsel

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Børnehuset Smilehullet 2022

DEL 1: ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Over de sidste 2 år har vi haft særligt fokus på disse dele af vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har i Smilehullet de sidste 2 år (og før det) haft særligt fokus på de 6 læreplanstemaer fra "Den styrkede pædagogiske læreplan".

Vi har styrket fagligheden i vores daglige praksis ved at implementere en struktur med udgangspunkt i de fastlagte læreplanstemaer samt 3 selvvalgte temaer.

De 6 + 3 læreplanstemaer er derved med til at definere læringsmiljøet i vores institution.

Det har vi gjort, fordi det giver en kontinuitet samt en genkendelighed for børnene i deres dagligdag, hvilket vi mener kan være med til at styrke deres trivsel.

Hele vores pædagogiske struktur er bygget op omkring læreplanstemaerne.

FÆLLES FOR DAGTILBUDDET:
Der har efter sidste læringssamtale særligt været fokus på progressionsmodellen og handleplanskemaet — inspireret af Allan Carr — og som nu er obligatorisk i alle afdelinger.

Dette fokus har medført, at der er udarbejdet en model for: "Læringsmiljøer for alle børn".

Målet for dette arbejder er at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbuddet og ind i skolen. Det vil sige, at alle afdelinger arbejder ud fra et fælles mindset, inkluderende grund-, børne- og læringssyn og systematik i og omkring praksis.

Dette fokus sikrer, at ingen børn skal være "tilfældig heldig" uanset hvilken afdeling man som børn er en del af og dagtilbuddet tilbyder kvalitetslæringsmiljøer for alle skabt af medarbejderne i de enkelte afdelinger, men med afsæt i samme fundament.

Næste step er at arbejde med: Nest møder dagtilbud.

Sådan har vi organiseret vores evalueringskultur:

Vi har en årsplan for, hvornår de enkelte læreplanstemaer skal udføres samt i hvilket tidsrum.

Efter hvert læreplanstema, foretages en samlet evaluering i personalegruppen af forløbet — både indholdsmæssigt af temaet samt de rent praktiske forhold, der har været gældende.

Evalueringen fortages systematisk efter hvert læreplanstema. Vi bruger et evalueringsskema, vi selv har lavet, der tilpasses og tilrettes én gang om året.

Fyrtårnet faciliterer evalueringen.

FÆLLES FOR DAGTILBUDDET:
Erfaringen fra de første år med Den Styrkede Pædagogisk Læreplan viser, at der er forskelle i de enkelte afdelingers arbejde med en systematisk evalueringskultur. Alle afdelinger har evalueret, men der er for store forskelle i blandt andet dokumentationen og systematikken.

Det er besluttet, at der skal arbejdes hen på en systematisk evalueringskultur der er ens i det samlede dagtilbud, således det er muligt at sikre - via opsamling af data - eventuelle justeringer. Fremover vil evaluering af den pædagogiske praksis være i et fast flow på lederteammøderne. (Dette iværksættes når "Læringsmiljøer for alle børn" er færdigbearbejdet og klar september 2022).

Det er aftalt, at progressionsmodellen er den model, der arbejdes med i dagtilbuddet. Denne model understøtter en evalueringskultur og kan dermed regnes for en af de steder, der er systematisk evaluering i de enkelte afdelinger.

Nøgleord for den kommende evalueringskultur: Progressionsmodellen, dokumenteret systematik og opsamling på alle niveauer samt børns trivsel, læring og udvikling og sidst men ikke mindst læring på ledelsesniveau.

Sådan har vi inddraget dagtilbudsbestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan:

Dagtilbudsbestyrelsen og forældrerådet bliver orienteret omkring vores struktur. Eventuelle kommentarer er blevet videregivet til P-møderne.

Dagtilbudsleder Keld Birkø, formilder løbende information herom til bestyrelsen.

FÆLLES FOR DAGTILBUDDET:
Dagtilbudsbestyrelsen er inddraget med henblik på beslutning om, hvordan de ønsker sig inddraget i arbejde med læreplanen. Bestyrelsen har ønsket at blive inddraget løbende i udarbejdelsen via oplæg, debatter, praksiseksempler, løbende evalueringer, resultater og ikke mindst den dynamiske løbende justering i læreplanen, med mulighed for indflydelse.

I hvert bestyrelses år er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan på dagsordenen, hvor der opsamles og ses fremad. Fremover vil der på hver andet bestyrelsesmøder være et punkt: "Erfaringer fra arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan". Erfaringer fra de enkelte afdelinger inddrages løbende på bestyrelsesmøderne med henblik på videndeling og inspiration og til fri afbenyttelse af de øvrige afdelinger.

Dagtilbudslederen og medarbejdernes repræsentanter i dagtilbudsbestyrelsen kommer med oplæg, fortælling, erfaringer og resultater fra dagligdagen omkring læreplanen.

DEL 2: EVALUERING OG DOKUMENTATION AF ELEMENTER I DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ

EVALUERING 1:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har sat fokus på længden af de perioder, læreplanstemaerne strækker sig over, og hvor mange pædagogiske aktiviteter de bør indeholde.
Vores fokus har været på, at det er for børnenes skyld, vi har et tema. At alle børn skal kunne rumme eller overskue et forløb.
Vores eget tema: Påske 2021, blev bl.a. evalueret til at være for langt og omfangsrigt. Derfor blev Påske 2022, forkortet både tidsmæssigt og indholdsmæssigt.
Derudover har vi lavet vores eget skema, hvor formålet med temaet kort beskrives. Dette formidles ud til forældrene i en overskuelig Pixi udgave. Derfor er forældrenes feedback også med i vores evaluering af de enkelte læreplanstemaer.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi bruger primært fotos og film som dokumentation for børnenes daglige trivsel, læring, udvikling og dannelse. Digitale medier kan gengive en situation eller dagligdagen objektivt.
Under samtaler med børnene, fremkom deres synspunkter mht. det aktuelle tema.

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Det pædagogiske læringsmiljø påvirker børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Negativt: Når styringen er for stram, eller der ikke er nok pædagogiske personale til at gennemføre de planlagte aktiviteter.

Positivt: Når temaet planlægges og udføres med udgangspunkt i et børneperspektiv. Samt når de ønskede ressourcer er tilstede.

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Styringen skal ikke være stram, dvs. at det er op til stuerne, hvornår de laver aktiviteterne — ikke bestemt time for time af "planlæggergruppen".

Nu tager vi hensyn til ferieperioder samt perioder med mange kurser. Dvs. her tilpasses aktiviteterne til personaleressourcerne.

Vores eget tema: Påske 2021, blev bl.a. evalueret til at være for langt og omfangsrigt. Derfor blev Påske 2022, forkortet både tidsmæssigt og indholdsmæssigt.

Sådan har vi brugt vores indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Det primære formål er ikke at gennemføre et læreplanstema eller et evalueringsforløb, men at løse vores kerneopgave.
Omvendt styrker arbejdet med evalueringen vores arbejde omkring kerneopgaven, og derfor vil vi fortsat prioritere at evaluere løbende.
Vi har også fået øje på, at visuel planlægning er en effektiv måde i forhold til at den store personalegruppe er orienteret. Vi bruger både print på tavle samt filer på virtuel opslagstave. 

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Pauserne mellem læreplanstemaerne er blevet justeret. Indholdet og overskueligheden af aktiviteterne er tilpasset de enkelte børnegrupper.
Se derudover svar ovenstående på spørgsmålet Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til.

EVALUERING 2:

Vores formål med evalueringen, som vi gennemførte – herunder hvad vi satte fokus på af område fra vores pædagogiske læringsmiljø:

Vi har sat fokus på effekten/brugen af progressionsmodellen.
Dette har vi valgt, da vi oplevede, at der var forskel på, hvornår den gav mening for kerneopgaven, og hvornår den føltes som pseudoarbejde.
Fyrtårn og PL har sammen med hver stue evalueret, hvornår P-modellen giver mening. Til efteråret i 2022, evalueres arbejdet med progressionsmodellen igen.

Data, som vi har indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering:

Vi har indsamlet stuernes feedback. Samt de halv udfyldte P-modeller.
Haft diskussioner på P-møder.
Personalet har reflekteret på stuemøder ift. brugen af P-modellen - (hvornår giver det mening for kerneopgaven at vi bruger den). 

Dette lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse:

Det gav først mening at hver stue i starten SKULLE arbejde med P-modellen, da man derved fik kendskab hertil.
Men efter 1 år, giver det mening for personalet at bruge den, når en gruppe eller et barn ikke er i trivsel.
Vi lærte også, at det var en lettelse for personalet, at denne skal-opgave blev gjort mere meningsstyret og frivillig. 

Disse ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til:

Vi bruger nu progressionsmodellen når en grupper/barn er i mistrivsel. På den måde giver dataindsamlingen mere mening, og motivationen er derfor høj hos personalet.
Progressionsmodellen tænkes som noget nyt ind i arbejdet omkring et barn, før det evt. skal på et trivselsmøde. På den måde er der mere data med til møderne. 

Sådan har vi brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge:

Vi har endnu ikke brugt vores indsigter i de udvalgte evalueringer i andre sammenhænge. Men til efteråret ønsker vi at sætte fokus på andre SKAL opgaver, for at se om de giver mening for kerneopgaven, eller om evt. fravalg af opgaver kan give mere til med børnene.
I en tid hvor flere og flere opgaver pålægges PL og personalets skuldre er der også behov for at prioritere at sortere fra. Vi kan ikke det hele. Vi skal ikke det hele. Børnene er det vigtigste.

Sådan har vi — eller vil vi — på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan:

Det har været en øjenåbner i forhold til, at vi ikke bare skal lave noget for at lave noget. Progressionsmodellen skal ikke tage tid fra børnene, den skal hjælpe til at guide personalet mod en bedre rammesætning for gruppen/barnet.
Vi har som noget nyt valgt at tænke progressionsmodellen ind i arbejdet omkring et barn før et eventuelt trivselsmøde.
Vi har som noget nyt valgt at hver stue ikke skal arbejde konstant med progressionsmodellen, men kun når stuepædagogerne ser det som meningsfuldt.
Fyrtårnet og PL vil være nysgerrige på, hvornår de fremadrettet vil benytte progressionsmodellen. Personalets hypotese efter evalueringerne er, at den vil blive brugt færre gange, men at der vil være mere fordybelse i arbejdet, når den bliver brugt.

DEL 3: NÆSTE SKRIDT

Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe vil vi fremadrettet sætte mere fokus på disse områder af vores pædagogiske læringsmiljø:

Læreplanstemaerne planlægges med ferie, ressourcer for øje. Evalueres fast efter hvert tema.
Progressionsmodellen tænkes ind i arbejdet op til et trivselsmøde. Er ikke en konstant skal opgave, men et værktøj vi kan hive frem, når det giver MENING.

Vores fokus bliver fremadrettet at holde fast i det, vi har besluttet og løbende reflektere på, om det vi gør giver mening for kerneopgaven.

Sådan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur:

Før vi planlægger et tema, ser vi på evalueringen fra samme tema, på den måde ser vi løbende forbedringer.

Fyrtårnet og PL evaluerer med stuerne omkring arbejdet med SLF, og kan sammen justere på de knapper som peger mod det der er bedst for alle børnene i vores institution.